ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
116 Sted, hvorfra Vinden blæser; de sidste fremkomme der, hvor et overveiende Tryk frembringer en Luftstrøm, som gaaer hen mod Steder, hvor ikkun det sædvanlige Lufttryk hersker. Og- saa denne kommer desto langsommere hen til ethvert Punkt, jo fjernere det er fra Aarsagen; men de have den Ulighed, at Sugningsvindenes Retning gaaer hen imod, Trykvindenes bort fra det Sted, hvor Virkningen har begyndt. En Sugningsvind, som siges at være Norden (nordkommen), viser sig først paa de sydligste, senest paa de nordligste Punkter. Til at betegne Vindenes Retning fra Pol til Pol, ligemeget om fra Nord til Syd eller fra Syd til Nord, kan man bruge Ordet polstrøgs; ligeledes trænger man til et Udtryk, som kunde be- tegne, at en Virkning gaaer parallel med Æqvator, ligemeget om fra Øst til Vest eller fra Vest til Øst, dette kunde man benævne dagstrøgs. En anden Klasse af Udtryk, som vi savne, vil bedst sees af følgende Exempler. Naar man siger, at Vinden er Vesten, mener man, at den kommer fra Vesten, men naar man taler om en vestlig Strøm, mener man ofte, at den gaaer til Vesten. Hvor der kunde være Tvivl, kunde man sige vestkom- men for den ene Retning vestgaaende eller vestgængig for den anden. Vindenes Betegnelser ved Bogstaver er naturligviis ulige i de forskjellige Sprog; et let Tegn vilde være langt fordeelag- tigere, her et Forslag: Hovedfiguren er en liden Cirkel, hvori Bogstaverne ere Begyndelsesbogstaverne til vore Vindnavne, men behøve ikke at skrives, da Retningerne ere de samme som dem, der betegne Verdensegnene paa Kortene. Vind- retningerne skulde nu betegnes med Piil- spidser, stillede nærmest hen til den Deel af Cirkelranden, hvorfra den forestilles at komme, og vendende Spidsen mod den Rand, hvorhen den forestilles at gaae. Bog- staver behøves heller ikke hertil; men i nærværende Figur er der ved Tegnet for Nordvinden sat N, ved det for Sydvinden S. Piilspidsen mellem V og S betyder da Sydvest. Man kunde maaskee undvære Cirkelen og blot skrive ! Nordenvind, -— Østenvind, / Sydvestvind o. s. v.