Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Sted, hvorfra Vinden blæser; de sidste fremkomme der, hvor
et overveiende Tryk frembringer en Luftstrøm, som gaaer hen
mod Steder, hvor ikkun det sædvanlige Lufttryk hersker. Og-
saa denne kommer desto langsommere hen til ethvert Punkt, jo
fjernere det er fra Aarsagen; men de have den Ulighed, at
Sugningsvindenes Retning gaaer hen imod, Trykvindenes bort
fra det Sted, hvor Virkningen har begyndt. En Sugningsvind,
som siges at være Norden (nordkommen), viser sig først paa de
sydligste, senest paa de nordligste Punkter.
Til at betegne Vindenes Retning fra Pol til Pol, ligemeget
om fra Nord til Syd eller fra Syd til Nord, kan man bruge Ordet
polstrøgs; ligeledes trænger man til et Udtryk, som kunde be-
tegne, at en Virkning gaaer parallel med Æqvator, ligemeget om
fra Øst til Vest eller fra Vest til Øst, dette kunde man benævne
dagstrøgs. En anden Klasse af Udtryk, som vi savne, vil bedst
sees af følgende Exempler. Naar man siger, at Vinden er
Vesten, mener man, at den kommer fra Vesten, men naar man
taler om en vestlig Strøm, mener man ofte, at den gaaer til
Vesten. Hvor der kunde være Tvivl, kunde man sige vestkom-
men for den ene Retning vestgaaende eller vestgængig for den
anden.
Vindenes Betegnelser ved Bogstaver er naturligviis ulige i
de forskjellige Sprog; et let Tegn vilde være langt fordeelag-
tigere, her et Forslag: Hovedfiguren er en liden Cirkel, hvori
Bogstaverne ere Begyndelsesbogstaverne til
vore Vindnavne, men behøve ikke at skrives, da
Retningerne ere de samme som dem, der
betegne Verdensegnene paa Kortene. Vind-
retningerne skulde nu betegnes med Piil-
spidser, stillede nærmest hen til den Deel
af Cirkelranden, hvorfra den forestilles at komme, og vendende
Spidsen mod den Rand, hvorhen den forestilles at gaae. Bog-
staver behøves heller ikke hertil; men i nærværende Figur er
der ved Tegnet for Nordvinden sat N, ved det for Sydvinden S.
Piilspidsen mellem V og S betyder da Sydvest. Man kunde
maaskee undvære Cirkelen og blot skrive ! Nordenvind, -—
Østenvind, / Sydvestvind o. s. v.