Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

117 Volumen, Rumfang, Rumhold. Vægtsvang, som har ringe Vægtfylde. Æ. Æqvator har jeg, som jeg seer af et gammelt Forelæsnings- hefte, kaldet Døgnjevneren. Maaskee er dette vel saa godt som Jevndøgnslinien; men langt bedre er Midkredsen, som jeg senere har brugt. Danske Ord, med Hensyn paa hvilke vort Sprog har Fordele fremfor mange fremmede. At sandse. Dette kan ikke godt udtrykkes i det Tydske; thi sinnen er noget ganske Andet, wahrnehmen er bemærke, ver- nehmen er fornemme; det Franske sentir forvexles let med Be- tydningen mene. Kjøn. Det Tydske Geschlecht har flere Betydninger; f. Ex. unser Geschlecht kan betyde Menneskeslægten, men ogsaa i et Mandfolks Mund Mandkjønnet o. s. v. Rodordet til Geschlecht er vort danske Slægt. Saul, alle Slags Kjødmad, kan man ikke udtrykke i Tydsk og maaskee ikke i mange andre Sprog. Elskov, som skjelnet fra Kjærlighed i Almindelighed er vort Sprog eget og medfører betydelige Fordele i visse Udtryk. Glimt har det Tydske ikke; det Engelske har glimpse. At grye; f. Ex. knapt seer jeg Morgenen grye. Morgengry er en anden Afskygning end Morgendæmring. Morgenskumring. Morgenskjær. Aftenskjær. Dagskjær. At tye hen til Nogen. Det aftnes, i Aftningen; d. e. i Overgangen til at blive Aften. Belemre; f. Ex. belemre Sproget med fremmede Ord. Fyndig. More sig. Kjede sig. Grunde, som forskjellig fra gruble.