Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
E2
122
andre. Man lægge Mærke til den Eenfoldhed, der hersker i
Franklins Skrifter. Det er ikke Opdagelsen af Lynaflederen,
hvorpaa jeg her især lægger Vægt, men den store Tanke, at
betragte de to elektriske Virksomheder, hvorom man dengang
havde saa forvirrede Forestillinger, som modsatte Størrelser.
Om Virkningerne frembringes ved een Materie eller ved to,
eller om den blot er en Yttring af andre Virksomheder, det
er vel vigtige Spørgsmaal; men deres Besvarelse kan ikke om-
støde Grundtanken.
At Opfinderaanden viser sig i en saadan Eenfoldighed, det
beroer uden Tvivl derpaa, at den hæver sig til et Stade, hvor-
fra man overskuer det tilsyneladende Forvirrede i en klar
Eenhed.
Det er kun en anden Maade at udtrykke Opfindelsesaan-
dens Væsen end i det Foregaaende, naar jeg siger, at den
maa indeholde en Sands, en Naturfølelse for Skabelundet (for
Formen), Ordet taget i den vidtløftigste Betydning, hvori det
baade omfatter Tankernes Former og Sandsegjenstandenes.
Man seer dette ofte i experimentale Undersøgelser, hvor Mangel
paa Evne til at gribe Eenheden i Mangfoldigheden er Skyld i
at Arbeiderne tabe sig i en Vidtløftighed, der ikke blot umiddel-
bart hindrer at naae Maalet, men ogsaa formerer Muligheden
til Feil.
Jeg vil en anden Gang bearbeide alt dette nærmere og
bringe det til Eenhed. Her vil jeg endnu vise, hvilke Mangler
og Feil, der ere Opfinderaanden naturlige, og hvorfor smaae
Aander have den Glæde ved Leilighed at kunne triumphere over
den. Medens Opfinderen stræber at sammenfatte en stor Mang-
foldighed under een Lov, maa han vel have denne Mangfol-
dighed for Øine, men dog med et særdeles Hensyn paa Een-
heden. Hvad der i samme Mangfoldighed understøtter hans
Opfatning eller synes at bestride den, er ham vigtigt; det Meget,
hvori et saadant Forhold ikke er kjendeligt, vinder ikke i samme
Grad hans Opmærksomhed. Alt det, som ikke vedkommer de
Forhold, hvorved hans Aand nu dvæler, svæver ham for Øie-
blikket i det Fjerne. Det ligesom slumrer i hans Hukommelse,
indtil andre Tankeretninger atter ville fremkalde det. Noget
Lignende skeer hos alle Mennesker; men hos den, som er be-