Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

E2 122 andre. Man lægge Mærke til den Eenfoldhed, der hersker i Franklins Skrifter. Det er ikke Opdagelsen af Lynaflederen, hvorpaa jeg her især lægger Vægt, men den store Tanke, at betragte de to elektriske Virksomheder, hvorom man dengang havde saa forvirrede Forestillinger, som modsatte Størrelser. Om Virkningerne frembringes ved een Materie eller ved to, eller om den blot er en Yttring af andre Virksomheder, det er vel vigtige Spørgsmaal; men deres Besvarelse kan ikke om- støde Grundtanken. At Opfinderaanden viser sig i en saadan Eenfoldighed, det beroer uden Tvivl derpaa, at den hæver sig til et Stade, hvor- fra man overskuer det tilsyneladende Forvirrede i en klar Eenhed. Det er kun en anden Maade at udtrykke Opfindelsesaan- dens Væsen end i det Foregaaende, naar jeg siger, at den maa indeholde en Sands, en Naturfølelse for Skabelundet (for Formen), Ordet taget i den vidtløftigste Betydning, hvori det baade omfatter Tankernes Former og Sandsegjenstandenes. Man seer dette ofte i experimentale Undersøgelser, hvor Mangel paa Evne til at gribe Eenheden i Mangfoldigheden er Skyld i at Arbeiderne tabe sig i en Vidtløftighed, der ikke blot umiddel- bart hindrer at naae Maalet, men ogsaa formerer Muligheden til Feil. Jeg vil en anden Gang bearbeide alt dette nærmere og bringe det til Eenhed. Her vil jeg endnu vise, hvilke Mangler og Feil, der ere Opfinderaanden naturlige, og hvorfor smaae Aander have den Glæde ved Leilighed at kunne triumphere over den. Medens Opfinderen stræber at sammenfatte en stor Mang- foldighed under een Lov, maa han vel have denne Mangfol- dighed for Øine, men dog med et særdeles Hensyn paa Een- heden. Hvad der i samme Mangfoldighed understøtter hans Opfatning eller synes at bestride den, er ham vigtigt; det Meget, hvori et saadant Forhold ikke er kjendeligt, vinder ikke i samme Grad hans Opmærksomhed. Alt det, som ikke vedkommer de Forhold, hvorved hans Aand nu dvæler, svæver ham for Øie- blikket i det Fjerne. Det ligesom slumrer i hans Hukommelse, indtil andre Tankeretninger atter ville fremkalde det. Noget Lignende skeer hos alle Mennesker; men hos den, som er be-