Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

123 geistret for en stor Tanke, skeer det i en langt høiere Grad, hvorover da visse mindre vovsomme Videnskabsmænd have de- res Hjertes Glæde. Naturvidenskaben, betragtet som en af Grundbestand- delene i Menneskets Dannelse. (Trykt i nyt Aftenblad den 10de Januar 1824.) Leben gab ihr die Fabel, die Schule hat sie entseelet, Schaffendes Leben aufs neu giebt die Vernunft ihr zurück. Schiller: Die drei Alter der Natur. At Naturvidenskaben saavelsom andre Videnskaber bidrager til Menneskets Dannelse, er blandt Oplyste neppe under- kastet Spørgsmaal, men i hvilken Grad, og paa hvilken Maade fortjener maaskee en nærmere Udvikling. I at fastsætte, hvad der skal henhøre til Menneskets Dannelse, det er: til hans Ev- ners samstemmende Udvikling og til den Kundskabsmasse, som disses Virksomhed udkræver, har man naturligviis altid været samme Indskrænkning underkastet som Tidsalderens Indsigt. De Kundskaber, som først sildig modnedes under Menneskets Udviklingsgang, maatte endnu sildigere optages som Bestand- dele af den almindelige Dannelse; thi det er ikke saa meget Kundskabsmassen, som den Kunstform, det Fornuftens Stempel, den har modtaget, hvorpaa det her nærmest kommer an. Hos Grækerne kunde det, vi kalde Naturvidenskab, neppe finde en Plads i den almindelige Dannelse; men til Gjengjæld havde de en mere levende Beskuelse af Naturen selv, og i det man besjælede den med en skjøn Indbildningskrafts Skabninger, følte man deri overalt en nærværende Guddom. Fornuften tilintetgjorde dette Trylleri, før den endnu kunde give fuld Er- statning derfor; thi vel have vi aldrig skjellig Grund til at føre Klage, naar vi faaer en stor Sandhed i Stedet for et glimrende Trylleri; men saa længe Sandheden ikkun træder frem for vor Sjæl i sine almindelige Omrids, forekommer den os død og