ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
124 tom, uagtet den, tilstrækkeligen kjendt, er fuld af Liv og Fylde. Schiller har med digteriske Ildfarver skildret den Følelse, vi her have peget paa. Vi bør betragte hans Mesterværk som Skildringen af en betydningsfuld Aandsstemning, ikke som en alvorlig Klage; thi skulde vel Sandheden, det er: Tilværelsen, det er: Guddommens evigtfornyede Værk, være for fattig til at skaffe den utaalmodige Aand fuld Opreisning for Savnet af en lykkelig Indbildningskrafts Fostere? Selv Indbildningskraften taber neppe ved det Bytte, hvor- til Fornuften tvinger den. Vel synes det ved første Øiekast, som om det var en slet Erstatning for den at faae en lysende Klode i Stedet for Helios med sin gyldne Vogn, livløse Him- mellegemer i Stedet for guddommelige Væsener; men sam- mentrænge vi som i et Brændpunkt Grundtrækkene af det, Videnskaben lærer os om vort Solsystem, saa synes dog virke- lig Sandhed og Sandsynlighed at give os nok til at opveie den tillokkende Digtning. Dette Samfund af Verdenskloder i uophørlig, skjøndt ordnet Bevægelse omkring et Kræfternes Mid- punkt, den høie Betragtning af een stor Guddomstanke, der, overalt den samme, dog giver enhver Klode sit eget Aar, sin egen Dag, ja man kunde sige sin egen Sol og Himmel, fylder paa eengang Sjælen med en herlig Tanke og et stort Billed. Og nu at have veiet og maalt disse Kloder, at have seet deres Bjerge og ofte bestemt disses Høider, at gjette med stor Sand- synlighed ei blot Tilværelsen af deres Beboere, men endog Noget af disses Vilkaar, det er dog vel Menneskets Opmærksomhed værd! En saadan Tankereise i fjerne Verdener er dog vel en høi aandelig Nydelse! Befolke vi ikke mere Bjergene med Oreader, saa fortæller derimod deres Indvortes os mærkværdige Brudstykker af vor Klodes Historie, og den Planteverden, der beklæder dens Over- flade, fortæller Grandskeren Slægtskabet mellem fjerne Egne. Seer Indbildningskraften nu ingen Dryas i Træet, saa seer derimod Fornuften Safternes indvortes Bevægelse, Bladenes stille Aandedrag og de hemmelige Værksteder for Næringsmid- ler og Lægedom. Vente vi nu ikke mere ved Flodens Kilde at finde en yndig Najas, af hvis Urne den klare Bølge udvælder, saa eftersporer derimod Aanden det usynlige Kredsløb, ved