Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

125 hvilket Havets Væde bidrager saa meget til Jordens Liv, og som snart gjennem Luften, Jordskorpen eller underjordiske Veie trænge frem til det Væld, hvorfra det skal ile tilbage til den fælles Moder, snart ved usynlige, dog kjendte Midler berøves sin skjulte Varme og overrasker Iagttageren ved Skuespillet af en Kilde, hvis sande Udspring er i Luften. Men maae vi ikke frygte, at man vil gjøre os den Bebrei- delse, at vi ved en Nydelse, som Overlæg og Tænkning skjænke, troe at finde en Opreisning for den Phantasiverden, vi have tabt; at vi ville gjøre en Naturnydelse afhængig af Lærdom; at vi ville sætte det Døde i Stedet for det Levende; at vi ville nedsætte Grækernes skjønne Digterverden? Det vilde være en Misforstaaelse af Tingenes Væsen, om man troede, at den Naturnydelse, som fremkaldes ved Fornuften, derfor skete ved den blotte Fornuft. Ved nærmere Overveielse og ved egen indvortes Erfaring vil man let finde, at de Kundskaber, vi først med Bevidsthed erhverve os, siden optages af Indbildningskraf- ten, der næres og dannes ved dem. Denne forædlende Indbild- ningskraft staaer nu i en saadan Samklang med Naturfornuften, at den deraf modtager Indtryk, for hvilke den ellers vilde være sandsesløs. Saaledes er det f. Ex. vel aabenbart, at den, som har en paa Grunde bygget Forestilling om Verdenssystemet, om fjerne Kloders Beskaffenhed og deres Beboere, ei blot med andre Tanker, men ogsaa med andre Følelser og Længseler, vil betragte Stjernehimmelen, end den Ukyndige. Men vil man bebreide os, at vi gjøre vor Nydelse afhængig af Lærdom, saa svare vi, at ingen aandelig Nydelse er uden Forberedning; selv Grækeren kunde ikke nyde sin overalt besjælede Natur uden ved en dertil førende Dannelse. Dersom vi ikke altid lægge Mærke til den Forberedelse, der udkræves for at nyde Digter- værkerne, Musiken og de dannende Kunsters Frembringelser, saa er det, fordi den saaledes er sammensmeltet med den øvrige Opdragelse, at man ofte ikke mindes Læreaarene. At den Deel af Naturen, vi i en vis Betydning af Ordet kalde den ubesjælede, ikke desto mindre dog er Udtrykket for noget Aandeligt, sees allerede af de Exempler, vi have fremført, og vil i det Følgende end mere indlyse. At nedsætte Værdien af den græske Digterverden vilde være aldeles stridende mod