Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

126 nærværende Undersøgelses Væsen; thi Alt, hvad den sunde Menneskeaand ved sin Skaberevne frembringer, er befrugtet med en Gnist af den evige Fornuft, hvoraf Menneskets Aand saa- velsom Naturen udsprang; og naar denne Digtning er Aftrykket af et heelt ædelt Folks Indbildningskraft, saa maa den vel inde- holde rig Næring for Sjælen, selv efter at man fandt en anden Maade at tilfredsstille dens Afsky for det aandeligt Tomme i Naturen. Grækernes blomstrende Kunstverden forsvandt, og dens Rester nedtraadtes af Barbarer. Man forestille sig disses Uvi- denhed i Berøring med en ophøiet Religion og med Levningerne af en høiere Dannelse. Den uforberedede Videbegjærlighed greb her strax efter det Høieste; men dette kunde ikkun fore- svæve den i et Tusmørke. Mysticisme, baade som Aandsopløf- telse og som Sværmeri, maatte voxe paa denne Grund. Den maatte frembringe eller nære Astrologi, Magi og Alchemi; thi i det alle Kræfterne henvendte sig paa Aandeverdenen, som den høieste, blev Naturvidenskaben enten himmelsk Viisdom eller djævelsk Trolddom, og, forsaavidt Naturkundskaberne mest til- førtes de Christne fra de mohamedanske Araber, var man lettest overtalt til at troe det Sidste. Ved Videnskabernes Gjenfødelse var derfor ikkun Lidet for- beredt for Naturvidenskaben. Den hele gamle Verden aabnede nu for den Tids Mennesker mere tilgængelige og, paa det Punkt man stod, mere uundværlige Dannelsesmidler. Ikkun visse eiendommelige Anlæg formaaede at drage Enkelte til Na- turvidenskaben, den Aand, der virker i det Ubesjælede, var ikke aabenbar nok uden for de Faa, der ligesom vare' skabte til at fornemme dens Nærværelse. Efterhaanden, som Videnska- ben gjorde Fremskridt, opdagede man mere og mere af Natu- rens almindelige Love og saae klarere og klarere deres Over- eensstemmelse med Fornuften. Man følte, at det var en gud- dommelig Viisdom, som deri aabenbarede sig. Vel standsedes ofte den Virkning, denne voxende Indsigt maatte have, ved de overilede, skjøndt velmeente Forsøg, hvorved Mange vilde finde denne Viisdom ved egne Gjetninger i Stedet for at nøies med den, der ved Erfaringen lader sig læse i Naturens Bog; men ikke desto mindre gjorde Videnskaben saa store og med hver Tids-