Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

21 Bogen udkom først 1791, oversat af Sandrue, Volontær i det kongelige Rentekammer. Kratzenstein blev aldrig det danske Sprog mægtig. Enkelte Danske begyndte nu at faa Interesse for Fysik og at virke for Forstaaelsen af dette Fags Betydning. Blandt disse staar Digteren Hauchs Farbroder, Overhofmar- skal A. W. Hauch, i første Række. Han skaffede sig en stor Samling Apparater, holdt Forelæs- ninger, ja udgav endog en Lærebog i Fysik: „Begyndelsesgrun den i Naturlære“, der vandt en betydelig Udbredelse. Den blev oversat paa Tysk og Svensk, og paa Dansk udkom den i ny gave 1799, 5 Aar efter 1. Udgave., Man vil kunne forstaa, at det i og for sig ikke var saa un er ligt, om man havde faaet en usvigelig Tro paa, at et var ra Tyskland, Fremskridtet i naturvidenskabelig Henseende maa e komme.i At man i den 23-aarige unge Ørsted skulde faa en saa be- rømt Videnskabsmand, der senere skulde kaste Glans over Dan- mark, var jo paa det Tidspunkt ikke godt at vide., Udsigterne for Ørsted var altsaa ikke synderlig gode, dog var der jo den Mulighed, at Abildgaard, der var en gamme Mand, slet ikke vilde modtage den ham tiltænkte Plads. Ørsted skrev til Abildgaard og fortalte ham, hvordan Sagerne stod, og bad ham om en Anbefaling, for saa vidt han ved at søge Pladsen ikke kom i Kollision med Abildgaards egne Ønsker. I et Brev til Ørsted af 22. August 1800 svarer Abildgaard, at han ikke kan forstaa, at man kan falde paa at gøre ham et saadant Tilbud i hans Alder, og at — „naar Pladsen blev esat med nogen anden end Ørsted, blev den ikke vel besat . Ørsted indsendte da sin Ansøgning og i November 1800 u - nævntes han til Adjunkt. I Aaret 1807 skrev Ørsted i en lille Artikel: „Noget om Men- neskets indre Væsen“: „At tænke, jeg mener at være i fuld aandelig Virksomhed, er den højeste Salighed paa Jorden eller rettere den eneste Salighed. At tilbagekalde sig de sa ige imer,