Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Denne Mand var Ritter, der paa dette Tidspunkt boede i
en Landsby i Nærheden af Weimar.
Ritter skal her omtales udførligere, fordi han har haft en
ikke ubetydelig Indflydelse paa denne Periodes naturvidenska-
belige Udvikling, omend en ulykkelig Skæbne og maaske en lidt
for stor Letsindighed svækkede hans Energi, saa han fik mindre
ud af sit Liv, end han maaske ellers havde faaet.
Ritter var en Præstesøn fra Schlesien. Indtil det 14. Aar
gik han i en Latinskole, men paa dette Tidspunkt satte Faderen
ham i Apotekerlære, og han gav sig nu til med stor Iver at stu-
dere Matematik og Kemi, særlig det sidste.
Han fik ikke megen Vejledning, og naar hans Kundskaber
ikke slog til ved Arbejdet i Laboratoriet, maatte han prøve sig
frem ; Vejen var lang, men de Kundskaber, han paa denne
Maade tilegnede sig, blev saa meget desto grundigere, og hvad
der var det bedste ved Metoden var, at han udviklede sig til en
selvstændig og dygtig Experimentator og Forsker.
Apotekets Laboratoriearbejde kunde dog ikke i Længden til-
fredsstille hans Kundskabstrang.
Hans Fader havde ikke Raad til at lade ham studere, men
han havde en gammel Arvefordring, som han ansaa for tabt.
Den overdrog han Sønnen, og for disse Penge, som han i meget
smaa Partier maatte opkræve, begyndte Ritter Studeringen.
Da Galvanismen i Aaret 1780 var bleven opdaget, kastede
han sig med stor Iver over Undersøgelsen af denne. Resulta-
terne af hans Undersøgelser blev en Bog, hvori han søger at be-
vise, at Livsprocessen er ledsaget af Elektricitet.
Bogen vakte ikke megen Opmærksomhed blandt Fysikerne,
men fik dog den Betydning for Ritter, at den sachsiske Digter
Friedrich von Hardenberg (Novalis), som havde læst den og
syntes godt om den, blev opmærksom paa ham og i den An-
ledning besøgte ham i Jena, og da han fandt ham i smaa Kaar,
hjalp ham ud over de økonomiske Vanskeligheder.
Ogsaa andre af den Tids berømte Mænds Venskab vandt han
i den Anledning.
Ørsted skrev om Bogen: „Den er ikke vel skreven, men Or-
dene deri er fortræffelige og Beviserne førte med en Strenghed,
som jeg ikke har fundet større hos nogen fysikalsk Skribent,