Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

28 Det gik imidlertid ikke saa let, som Ørsted fra først af havde tænkt sig. Ritter paastod at have iagttaget, at Ladningssøjlen, naar den blev stillet lodret eller endnu bedre dannede en Vinkel paa 50—70° med den vandrette Plan, blev + E. foroven og + E. forneden. Elektriciteten i Søjlen maatte da være fremkommen ved Fordeling fra Jorden, som altsaa havde to elektriske Poler, ligesom den har to magnetiske. Denne Iagttagelse, som sikkert var en Fejltagelse, hagede de to Fysikere sig fast i. Fra den 5.—8. September anstillede Ørsted en Mængde For- søg dels alene dels i Overværelse af de to Fysikere for at vise Rigtigheden af Ritters Opdagelse, men uden Resultat. Det lykkedes dog Ørsted at faa udvirket, at Ritter blev Med- lem af Akademiet i München med en aarlig Gage af 14—1500 Gylden, men da var det for sent; hans Kraft var brudt. I de sidste Aar af sit Liv var Ritter bleven mere og mere hengiven til Brugen af Opium. Hadet og forfulgt i München for sin Tro paa Ønskekvisten og for Indkaldelsen af den tyrol- ske Bonde Campetti, der foregav ved Hjælp af Ønskekvisten at kunne opdage Metaller og Kilder i Jorden, døde han som en ulykkelig nedbrudt Mand den 23. Januar 1810. Ørsted omtaler ofte Ritter i sine Breve og meddeler nu og da et lille Træk, der tjener til Oplysning om hans Liv og hans Sær- egenheder. Ritters Fattigdom og den ringe Forstaaelse, han mødte, gjorde ham tavs og indesluttet. Ørsted fortæller om sit første Møde med ham, at han opnaaede at vinde hans Fortrolighed efter en længere Samtale med ham. Allerede et Par Dage efter deres første Møde skriver Ørsted i et Brev hjem, at han nu har indgaaet et „meget nøje Venskab med Ritter“. Den Omstændighed, at andre flere Gange havde udgivet Rit- ters Opdagelser som deres egne, bidrog ogsaa sit til at gøre ham utilgængelig for andre Mennesker. 1 Selskaber tav han næsten altid helt stille, fordi, siger Ør- sted, — „at han ansaa de Mennesker, som vilde gøre Fordring paa at være meget oplyste, for lidet mer end Pøbel“.