Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Ritter havde allerede, før Voltas Opdagelse offentliggjortes,
tænkt paa at sammensætte Pladepar af Zink og Kul med mellem-
liggende Frøer.
Ritter optog nu igen sine Studier af Galvanismen og Vandets
Sammensætning og konstruerede et Vandsønderdelingsapparat,
der ikke afviger meget fra de Apparater, der nu anvendes i Sko-
lerne, men det var dog først hans Opfindelse af Ladningssøjlen,
der bevarede hans Navn for Efterverdenen.
En Musiklærer i Paris, Gautherot, havde opdaget Polarisa-
tionsstrømmen, og paa Grundlag af denne Opdagelse konstrue-
rede Ritter et sekundært Element, idet han lagde en fugtig Tøj-
skive imellem to Guldmønter og bragte disse i Forbindelse med
en Voltas Søjle; da han afbrød Forbindelsen med Søjlen, viste
det sig, at Mønterne med den mellemliggende fugtige Tøjskive
fungerede som Element, og at Strømmen havde modsat Retning
af Hovedstrømmen.
Ritter lavede nu en Søjle af flere Sølvmønter med mellem-
liggende fugtige Tøjskiver, og det hele kom til at fungere som
sekundært Batteri. — Apparatet fik Navnet Ladningssøjlen,
fordi det blev ladet med Elektricitet fra en Voltas Søjle.
I dette Apparat har man et Tilløb til Akkumulatoren, der godt
et halvt hundrede Aar senere fremstilledes i en praktisk brugbar
Form af Franskmanden Plante (1860).
Ritter, der sad inde med en saa stor Begavelse, fortjente en
bedre Skæbne end den der blev ham til Del. Hans smaa Kaar,
hans anstrængende Studier, de mange Skuffelser, der mødte
ham, og hertil kommer hans uregelmæssige Liv, sugede Kraften
af ham.
Ørsted søgte i Anledning af Opdagelsen af Ladningssøjlen
af skaffe ham en af de af Nationalinstitutet i Paris udsatte Præ-
mier og indgav derfor en Beretning om Ritters Arbejder til In-
stitutet. — „Det er temmelig sikkert, at Ritter erholder den gal-
vaniske Pris af 3000 Francs, og maaske reserverer man ham
endnu den store paa 6000 Francs,“ skriver Ørsted i et Brev til
Professor Manthey den 4. September 1803, samme Dag, da han
havde udført Forsøgene med Ladningssøjlen for de to Fysikere,
Biot og Coulomb, som Nationalinstitutet havde valgt til at under-
søge Ritters Arbejder.