Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

27 Ritter havde allerede, før Voltas Opdagelse offentliggjortes, tænkt paa at sammensætte Pladepar af Zink og Kul med mellem- liggende Frøer. Ritter optog nu igen sine Studier af Galvanismen og Vandets Sammensætning og konstruerede et Vandsønderdelingsapparat, der ikke afviger meget fra de Apparater, der nu anvendes i Sko- lerne, men det var dog først hans Opfindelse af Ladningssøjlen, der bevarede hans Navn for Efterverdenen. En Musiklærer i Paris, Gautherot, havde opdaget Polarisa- tionsstrømmen, og paa Grundlag af denne Opdagelse konstrue- rede Ritter et sekundært Element, idet han lagde en fugtig Tøj- skive imellem to Guldmønter og bragte disse i Forbindelse med en Voltas Søjle; da han afbrød Forbindelsen med Søjlen, viste det sig, at Mønterne med den mellemliggende fugtige Tøjskive fungerede som Element, og at Strømmen havde modsat Retning af Hovedstrømmen. Ritter lavede nu en Søjle af flere Sølvmønter med mellem- liggende fugtige Tøjskiver, og det hele kom til at fungere som sekundært Batteri. — Apparatet fik Navnet Ladningssøjlen, fordi det blev ladet med Elektricitet fra en Voltas Søjle. I dette Apparat har man et Tilløb til Akkumulatoren, der godt et halvt hundrede Aar senere fremstilledes i en praktisk brugbar Form af Franskmanden Plante (1860). Ritter, der sad inde med en saa stor Begavelse, fortjente en bedre Skæbne end den der blev ham til Del. Hans smaa Kaar, hans anstrængende Studier, de mange Skuffelser, der mødte ham, og hertil kommer hans uregelmæssige Liv, sugede Kraften af ham. Ørsted søgte i Anledning af Opdagelsen af Ladningssøjlen af skaffe ham en af de af Nationalinstitutet i Paris udsatte Præ- mier og indgav derfor en Beretning om Ritters Arbejder til In- stitutet. — „Det er temmelig sikkert, at Ritter erholder den gal- vaniske Pris af 3000 Francs, og maaske reserverer man ham endnu den store paa 6000 Francs,“ skriver Ørsted i et Brev til Professor Manthey den 4. September 1803, samme Dag, da han havde udført Forsøgene med Ladningssøjlen for de to Fysikere, Biot og Coulomb, som Nationalinstitutet havde valgt til at under- søge Ritters Arbejder.