Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

34 engang alle kan faa Plads. Disse Forelæsninger besøges ogsaa af 5—6 Damer.“ — Senere den 10. Marts 1806 skriver han i et Brev til samme: „Jeg havde fra Begyndelsen over 60 Til- hørere og endnu efter 4 Maaneder over 40. Gud give kun,, at det var bedre Betalere.“ I September 1806 udnævntes Ørsted til ekstraordinær Pro- fessor i Fysik og Kemi. Han skulde eksaminere til Filosofikum samt farmacevtisk og medicinsk Eksamen. I et Brev til Oehlenschläger, hvori han meddeler dette, ud- taler han sin Glæde over, at han nu faar den Fordel at kunne stifte en fysisk Skole i Danmark, hvortil han haaber at finde nogle dygtige unge Mænd blandt Tilhørerne. Saa havde Københavns Universitet da faaet en Professor i Fysik! Han skulde ogsaa holde Forelæsninger over Kemi, men Fy- siken var Hovedfaget. 16 Aar skulde gaa hen, før Kemien fik sin egen Professor. Havde Fysiken været vanrøgtet i Danmark, havde Kemien været det i endnu højere Grad. Udlandet: England, Frankrig og Sverrig har store Navne paa Kemiens Omraade at opvise paa Overgangen mellem det 18. og 19. Aarhundrede. 1 England er Davy (f. 1778 d. 1829), der havde skaffet sig et Navn ved Undersøgelser af Kvælstofforiltes (Lystgas) be- døvende Egenskaber, og som 1807 ved den elektriske Strøms Hjælp fremstiller Metallerne Kalium og Natrium. I Frankrig var Gay Lussac (f. 1778 d. 1850), der 1805 be- stemte Vandets Sammensætning, og Proust (f. 1755 d. 1826), der paaviste, at Grundstofferne indgaar i de kemiske Forbindel- ser i bestemte Forhold. Sverrig havde den berømte Berzelius, der allerede 1803 havde spaltet adskillige Salte, og som senere, 1814, skabte et Tegnsprog, der formaaede at trænge igennem og holde sig igen- nem Tiderne. — Det er store og betydningsfulde Opdagelser, disse Mænd har gjort. Danmark havde ingen speciel Kemiker saa lidt som nogen særlig Lærer i Kemi. Der blev nok holdt Forelæsninger over Kemi for Medici-