Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Sercotnsmenurouse-nivie nemes capernes.cm 39 sidste Hustru, Charlotte von Schubart, havde et aabent Øje for Kunst og Videnskab. — „Ofte drog Schimmelmann Genstande af Naturlæren ind i Samtalen og opfordrede mig til derover at give Oplysninger. Nogle Gange opfordredes jeg endog til at vise Forsøg f. Eks. over Klangfigurer og over Elektromagnetismen, og altid var der i hans Maade at opfatte Sagen paa noget Ual- mindeligt og i hans Spørgsmaal noget, som henledede til alminde- ligt Overblik.“ Saaledes udtaler Ørsted sig om Schimmelmann i Mindetalen over ham. Et Par af Ørsteds mest bekendte Skrifter hidrører fra disse Aar. 1805 offentliggjordes i Skandinavisk Litteraturselskabs Skrif- ter: „Betragtninger over Chemiens Historie og 1808 findes samme Sted: „Om Grunden til den Fornøielse som Tonerne frembringe“. I det sidste Skrift som i adskillige andre af Ørsteds populære videnskabelige Skrifter anvendes Samtaleformen. I en lille Artikel, der findes trykt i Ørsteds „Samlede efter- ladte Skrifter“ V, 35, gør Ørsted selv Rede for, hvorfor han an- vender denne Form. Han skriver heri b. a.: „Den Fordel, som allerførst frembyder sig, er den Aandsvirksomhed, hvori Sam- talen forsætter os, men kan denne opnaas ved den bedste Sam- tale? Naturligvis ikke saa fuldstændig. Betoning, Adbyrd*), Øje- kast have en Virkning, som det bedste ikke formaar at give, men dels bliver der dog noget af Samtalens bevægende Kraft til- bage, dels kan den vel udførte skrevne Samtale give noget i Er- statning for det tabte.“ En lille Prøve paa en saadan Samtale skal meddeles her. Stykket er taget fra det før omtalte Skrift: „Om Grunden til den Fornøielse Tonerne frembringe“ og Samtalen mellem Valde- mar og Julius drejer sig om Indbildningskraftens Betydning for Lægemidlernes Virkning. — Valdemar. Saaledes paastaar man i Almindelighed, at man kan blive syg af Forkølelse og tager ikke f Betænkning, at de, som mest udsætte sig for Luftens Skarphed, mindst lide derved. *) Et forældet dansk Ord, som kan erstatte det ravtydske Gebærde. Ø.