Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

38 pigt, som de ville, at gjøre ham Spørgsmaal.“ — Men tilføjer han : „Dog formildede han med Rette i de seneste Aar meget Anvendelsen af denne Grundsætning, som let kan afskære mange vigtige Lejligheder til dannende Samtaler med Tilhø- rerne.“ Naar Zeises Ungdomsliv saa udførligt er omtalt, er det fordi, det viser Ørsteds Evne til at bringe unge, begavede Mennesker over de vanskelige Ungdomsaar. Her skal blot mindes om, at det var Ørsted, der hjalp Oeh- lenschläger til at blive Student. Zeise og Oehlenschläger er to af Danmarks Stormænd, som Ørsted fik Betydning for i deres Ungdomsaar. Zeise døde i en temmelig ung Alder d. 12. November 1847. En Række Aar gaar hen, inden Ørsted gør sin store Opda- gelse. I disse Aar er han stærkt optaget. Han har sine Forelæs- ninger at besørge, men desuden vandt han Tid til at skrive en Del større og mindre Afhandlinger og til at anstille en Mængde Forsøg. Ved Forelæsningerne skal han have havt en ganske usæd- vanlig Evne til at rive Ungdommen med sig. Digteren Hauch, der som ung studerede Naturvidenskab, fortæller, at han begyndte sine Forelæsninger ganske stille med enkelte Betragtninger og orienterende Oplysninger for at sikre sig, at Foredraget blev forstaaet, men efterhaanden voksede Stemmen i Styrke, og hans Tale blev — „som en Strøm, der vok- ser og optager mange Sidestrømme i sig“. Ørsted anstiller i disse Aar Forsøg med galvaniske Apparater, med Vædskers Sammentrykkelighed, og fra disse Aar stammer ogsaa hans Forsøg med Klangfigurer, ved hvilke han erstatter Sandet i Chladnis Forsøg med Lycopodium for at gøre Luft- bevægelserne synlige. Disse sidste Forsøg findes offentliggjort i „Videnskabernes Selskabs Skrifter“ for 1809, og en Aften foreviste han dem hos Finansminister Grev Henrich Ernst Schimmelmann. Ørsted hørte med til den Kreds af Datidens Berømtheder : Baggesen, Oehlenschläger, Steffens m. fl., der nu og da samledes i den gavmilde Mæcens Hus. Baade Schimmelmann og hans