Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

44 Ogsaa til Grundtvig kom Ørsted til at staa i et spændt For- hold. Blandt Brevene fra 1808 findes en Indbydelse til Sibbern til at drikke The hos sig. I Brevet beder Ørsted Sibbern om at tage Grundtvig med, da han gerne vil gøre dennes Bekendtskab. Det synes, som om Ørsted til at begynde med har haft en Del Symphati for Grundtvig. En Maaneds Tid efter deres første Bekendtskab skrev han til Oehlenschläger: „Hvad der maa. forekomme dig interessant er, at Grundtvig har udgivet en nordisk Mytologi. En poetisk Aand svæver unægtelig derover, men det er dog et sandt Begynder- arbejde, at sige af en god og dygtig Begynder: Ufuldstændighed og Mangel paa sand Gennemskuelighed i Fremstillingen er det, jeg især vilde lægge ham til Last.“ Det varer dog ikke længe, før de kommer til at staa skarpt over for hinanden, og ogsaa Broderen, Anders Sandø Ørsted, stiller sig meget kritisk over for Grundtvig. Anders Sandø skriver i et Brev fra 1813: „Af literært, som i de senere Tider er udkommen, er nok Grundtvigs Verdenshisto- rie i kort Begreb mærkværdigst. Dette Menneskes Uforstand og Smagløshed har ingen Grænser. Den menneskelige Fornufts største og ædleste Produkter tillader han sig at behandle med Haan uden at kende det mindste dertil. Alt, hvad der ikke er ægte luthersk (han taaler hverken Afvigelser til Højre eller Ven- stre), er ham en Vederstyggelighed, men hvad det egentlig er, som binder ham til Luthers Lære, betror han os ikke.“ Herpaa svarer H. Chr. Ørsted: „Dette Menneskes Fornuft- fjendskab har længe gjort mig tilbøjelig til at tage fat paa ham en- gang.“ Striden mellem Ørsted og Grundtvig antog tilsidst en temme- lig hæftig Karakter. Grundtvigs Anvendelse af Bibelen i hans Domme om Mennesker var det Midtpunkt, hvorom Striden drejede sig. I Foraaret 1812 drager Ørsted igen paa Rejse. Han besøger ligesom første Gang Tyskland og Frankrig. Paa Rejsen gennem Danmark ledsagedes han af Professor Wedel Simonsen, der af Ørsted angives at være af Anders Søren-