Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

 43 skriver Oehlenschläger i et Brev til Ørsted om A. W. Schlegel. Om Maleren Abildgaard skriver Ørsted: „Jeg tænker, at han med det første indgiver en Ansøgning om at blive Malerakademi i Stedet for Bestyrer deraf.“ Ungdommens Tilbøjelighed til Forsoning, naar Bølgerne har gaaet lidt højt, kom dog ogsaa ofte frem. Oehlenschläger skriver i et Brev til Ørsted: „At der en Gang imellem kan komme en lille Kurre paa Venskabs Traad er natur- ligt, da der er saa mange Kurrer paa Livets.“ — Og Ørsted skriver til Oehlenschläger: „At blive lidt ærgerlig over Sniksnak kan dog vel hænde enhver, endog den besindigste, men derover at lade mig forstyrre i mit rolig videnskabelige Liv, det falder al- drig mig ind. Jeg haaber, at du vil huske; fra vor Samværen, hvor ugærne jeg indlod mig i Kævleri, og hvor godt jeg holder Venskab med alle Slags Mennesker uden Hensyn til deres Me- ninger, naar de blot er det værd.“ Af Datidens Digtere stod Baggesen ikke højt hos Ørsted. I et Brev til Oehlenschläger skriver Ørsted om ham: „Med Baggesen staar jeg bestandig paa en meget spændt Fod, end- skønt jeg lever udvortes fredeligt med ham. Det smerter mig ofte i mit Inderste, at en Mand, som er født med saa mange Ta- lenter, saa aldeles mangler al Karakter og Sammenhæng som han. En uslere Smigrer kender jeg ikke end ham : Der gives næppe en Dag, hvor han skifter ej blot Mening, men Sindelag ad- skillige Gange.“ I et andet Brev udtaler han sig om Baggesen som Digter bl.a. saaledes : „For at sige min Mening om Baggesen som Digter, saa er den den, at han besidder alle de Talenter, som udfordres til en ud- mærket Digter, men at der mangler ham den indre Enhed, som gør mange Talenter til et Geni. Derfor ser man alle Digterele- menter jage hverandre i hans Arbejder, alt i en uophørlig Be- vægelse, et poetisk Chaos, hvor den forbindende Aand mangler, saa at det aldrig kommer til en solid Organisation. Have Ato- mernes Sammenstød hist og her i det store Hav, hans Digte, bragt det til en lille spæd Organisation, saa ved han dog altid ved Forbedringer i en ny Udgave at opløse den igen saaledes, at En- heden kommer ud deraf.“