Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

42 denne Introduktion formaaede at rive de unge Mennesker, han skulde vejlede i Studiet af Kemien, med sig. Hos Farverenken paa Vestergade, Ørstedernes Faster, hos hvem Oehlenschläger var sat i Kost, fandt Mødet mellem de tre Sted første Gang. Det var ved Ørsteds Doktorgilde, at den unge Oehlenschläger udtalte de bekendte Ord om den danske Digtekunst: „Ja, det er sandt, den er sjunken, men den skal Fanden gale mig rejse sig igen.“ Oehlenschläger, Baggesen, H. C. Ørsted, Grundtvig og St. St. Blicher hørte til den Kreds af unge Mennesker, der 1802 samledes om Steffens Kateder. Og Ørsteds Sans for Poesi svandt aldrig trods hans store Arbejde i Videnskabens Tjeneste. Dertil bidrog først og fremmest hans stadige Omgang med Oehlenschläger, til hvem han som bekendt senere kom til at staa i Familieforhold, idet Broderen blev gift med Oehlenschlägers Søster, Sofle. Selv forsøgte Ørsted sig som Digter og Begyndelsen til hans Digt „Luftskibet“, der udkom 1836, er skreven 1806. Ellers skrev Ørsted i disse Aar kun faa Digte. 1805—1809 opholdt Oehlenschläger sig i Udlandet; han og Ørsted førte i disse Aar en livlig Brevveksling. Brevene inde- holder ofte kritiske Bemærkninger om en eller anden af Dati- dens berømte Personligheder. Baggesen, Schack Staffeldt, Heiberg, Steffens og Grundtvig er Navne, der hyppig forekom- mer i Brevene. Det er ikke just Ungdommens Beskedenhed overfor den æl- dre, der kommer til Orde i Brevene, ej heller er det forsigtige Udtryk, der bruges. De var begge unge, varmblodige, begejstrede Naturer, der allerede havde vundet Anerkendelse. Ungdommens varme Følelser og dens Mangel paa Beherskelse gør sig ofte gældende i Brevene mellem Oehlenschläger og Ør- sted fra disse Aar. Et Par Citater viser dette. — „Jeg havde al Condinance nødig for ikke at slaa A. W. Schle- gel paa Snuden, saa at det lille Skidt var dejset under Bordet,“