ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
V. ØRSTEDS OPDAGELSE 1820 I den Pjece, „Ansichten der chemischen Naturgesetze“, som Ørsted skrev i Berlin 1812, udtaler han som sin Overbevis- ning, at der maa være en Forbindelse mellem Elektricitet og Magnetisme. I de følgende Aar kredser Ørsteds Tanker stadig om det Spørgsmaal: Hvorledes kan man ved Forsøg vise, at Elektricitet og Magnetisme er to Ytringsformer for den samme Naturkraft. Ørsted var, som tidligere omtalt, bleven stærkt optaget af Naturfilosoffernes Enhedstanke, og i Virkeligheden laa Tanken om at paavise netop de to Naturkræfters Enhed meget nær. Man havde jo erfaret, at Lynet havde Indvirkning paa en Magnetnaal, ja endog helt kunde ommagnetisere den. Otte Aar gik hen, før det lykkedes Ørsted at føre Beviset. Det var en Dag i Foraaret 1820, — „det lykkeligste Aar i mit videnskabelige Liv“, som Ørsted udtrykker sig i sin Autobiografi i Kofods Konversationsleksikon, at han havde forberedt sig til at tale om sine Teorier ved en Forelæsning, hvor Tilhørerne var Mænd med betydelige Forkundskaber. Forelæsningen var endnu ikke begyndt, men Apparaterne, han skulde bruge til Forsøgene, var stillet til Rette. Da fik han pludselig en Indskydelse, fortæller han selv i den før omtalte Autobiografi. — Mon ikke Elektriciteten i Ledningen fra et gal- vanisk Element havde Indvirkning paa en Magnetnaal? Han fortalte sine Tilhørere om den Tanke, som var slaaet ned i ham, og tilbød straks at gøre et Forsøg. I Ledningen fra et galvanisk Apparat blev indskudt en meget