ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
50 Forsøg Excellensen Hauch, hvem Kongen har hædret med de højeste Æresbevisninger, og som allerede længe har været be- rømt for sin Indsigt i Naturvidenskaberne, den skarpsindige Reinhardt, Professor i Naturhistorie, Jacobsen, der er Profes- sor i Medicinen og en skarpsindig Eksperimentator, og den er- farne Kemiker, Dr. phil. Zeise. Ofte gjorde jeg ogsaa alene Forsøg over det nævnte Forhold, men hvad det er lykkedes mig at opdage saaledes, har jeg gentaget i Nærværelse af disse lærde Mænd. I Beretningen om Forsøgene vil jeg forbigaa alt det, som ganske vist har ført til at finde Sagens Sammenhæng, men som, efter at den var funden, ikke yderligere kunde belyse Sagen; vi ville derfor lade det bero ved de Ting, som tydelig paavise Sa- gens Sammenhæng. Det galvaniske Apparat, som vi brugte, bestaar af tyve rekt- angulære Kobberkar, hvert af disse er 12 Tommer langt og lige- saa højt, mens Breden kun var lidt over 21/2 Tomme. Til hvert Kar er der fæstet to Kobberstrimler, der blive bøjede saaledes, at de kunne bære den Kobberstang, hvorfra Zinkpladen hænger ned i Vandet i det næste Kar. Vandet i Karrene indeholder 1/60 af sin Vægt af Svovlsyre og ligeledes 1/60 af Salpetersyre. Den Del af hver Zinkplade, som er nedsænket i Vandet, danner et Kvadrat, hvis Side er omtrent 10 Tommer lang. Der kan ogsaa bruges mindre Apparater, naar de kun formaa at faa en Metal- traad til at gløde. De modsatte Ender af det galvaniske Apparat forbindes ved en Metaltraad, som vi i det følgende for Kortheds Skyld ville kalde Forbindelseslederen eller Forbindelsestraaden. Men den Virkning, som er til Stede i denne Leder og i det omgivende Rum, ville vi kalde den elektriske Konflikt. En retliniet Del af denne Traad bringes i vandret Stilling over og parallelt med den paa sædvanlig Maade ophængte Mag- netnaal. Om fornødent kan Forbindelsestraaden bøjes saaledes, at en passende Del af den faar den Stilling, man har Brug for ved Forsøget. Naar det hele er indrettet saaledes, vil Magnet- naalen bevæge sig, og den vil afvige mod Vest under den Del af Forbindelsestraaden, som modtager Elektriciteten nærmest fra det galvaniske Apparats negative Pol.