Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Forsøg Excellensen Hauch, hvem Kongen har hædret med de
højeste Æresbevisninger, og som allerede længe har været be-
rømt for sin Indsigt i Naturvidenskaberne, den skarpsindige
Reinhardt, Professor i Naturhistorie, Jacobsen, der er Profes-
sor i Medicinen og en skarpsindig Eksperimentator, og den er-
farne Kemiker, Dr. phil. Zeise. Ofte gjorde jeg ogsaa alene
Forsøg over det nævnte Forhold, men hvad det er lykkedes mig
at opdage saaledes, har jeg gentaget i Nærværelse af disse lærde
Mænd.
I Beretningen om Forsøgene vil jeg forbigaa alt det, som
ganske vist har ført til at finde Sagens Sammenhæng, men som,
efter at den var funden, ikke yderligere kunde belyse Sagen;
vi ville derfor lade det bero ved de Ting, som tydelig paavise Sa-
gens Sammenhæng.
Det galvaniske Apparat, som vi brugte, bestaar af tyve rekt-
angulære Kobberkar, hvert af disse er 12 Tommer langt og lige-
saa højt, mens Breden kun var lidt over 21/2 Tomme. Til hvert
Kar er der fæstet to Kobberstrimler, der blive bøjede saaledes,
at de kunne bære den Kobberstang, hvorfra Zinkpladen hænger
ned i Vandet i det næste Kar. Vandet i Karrene indeholder 1/60
af sin Vægt af Svovlsyre og ligeledes 1/60 af Salpetersyre. Den
Del af hver Zinkplade, som er nedsænket i Vandet, danner et
Kvadrat, hvis Side er omtrent 10 Tommer lang. Der kan ogsaa
bruges mindre Apparater, naar de kun formaa at faa en Metal-
traad til at gløde.
De modsatte Ender af det galvaniske Apparat forbindes ved
en Metaltraad, som vi i det følgende for Kortheds Skyld ville
kalde Forbindelseslederen eller Forbindelsestraaden. Men den
Virkning, som er til Stede i denne Leder og i det omgivende
Rum, ville vi kalde den elektriske Konflikt.
En retliniet Del af denne Traad bringes i vandret Stilling
over og parallelt med den paa sædvanlig Maade ophængte Mag-
netnaal. Om fornødent kan Forbindelsestraaden bøjes saaledes,
at en passende Del af den faar den Stilling, man har Brug for
ved Forsøget. Naar det hele er indrettet saaledes, vil Magnet-
naalen bevæge sig, og den vil afvige mod Vest under den Del af
Forbindelsestraaden, som modtager Elektriciteten nærmest fra
det galvaniske Apparats negative Pol.