Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

61 Maleriet dets oprindelige hvide Farve, idet der dannes svovlsurt Blyilte. Af andre Datidens berømte franske Lærde, som Ørsted om- gikkes i Paris, kan nævnes den tidligere omtalte Kemiker Chevreul og Fysikeren Fresnel; den sidste bekendt for Studier af Lyslæren. I London besøgte Ørsted Davy og Faraday. Om Besøget hos Davy fortæller han i et Brev hjem, at han blev modtaget med en Forekommenhed, som han ikke havde ventet, og hvorfor Davy ellers ikke var berømt. Davy var Præsident for et lærd Selskab i London, i hvilket Ørsted blev optaget som Medlem. Optagelsen fandt Sted under højtidelige Ceremonier. Først maatte han skrive sit Navn i en stor Bog. Dernæst nærmede han sig Præsidentens ophøjede Sæde. Denne rejste sig, greb hans Haand og holdt en kort Tale, under hvilken han stadig holdt Ørsted i Haanden. e Selskabets Møde skulde Præsidenten være i Galla. Under Mø- det sad han hele Tiden paa sit ophøjede Sæde med Hatten paa Hovedet. Kun naar han talte til Forsamlingen tog han Hatten af. Faraday (f. 1791, d. 1867) var først Boghandlerlærling, i hvilken Stilling han med Iver studerede alle de kemiske og fysi- ske Skrifter, han kunde faa fat paa. Senere blev han antaget som Assistent i Davys kemiske Laboratorium, for hvilket han 1825 blev Bestyrer. Faraday var en usædvanlig dygtig Eks- perimentator. Hans første Studier er væsentlig af kemisk Art, men efter Ørsteds Opdagelse slaar han ind paa Elektromagne- tismen. Den Tanke, at man ved Hjælp af en Magnet maa kunne skabe en elektrisk Strøm, bemægtiger sig ham. — Kan man ved elektrisk Strøm fremkalde Magnetisme, maa man ogsaa kunne gaa den modsatte Vej. Det gjaldt blot, hvorledes. Endelig 1813 lykkedes det Faraday at opdage Induktions- strømmene.