Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
De to Fremstilinger gengives
Sammenligningens Skyld.
Legemernes Tyngde bestaar
deri, at de have en Tendens
til at falde perpendiculairt ned
til Jorden. Faldet sker med
en ensformig accelereret Ha-
stighed. Alle Legemer vilde
falde med lige Hastighed, der-
som Luftens Modstand ikke
heri gjorde en Forandring. Vi
siger derfor, at de alle have
lige Tyngde; i det scientifiske
Sprog bør Ordet Tyngde aldrig
tages i anden Betydning. I
Hverdagslivet bruges det nu
og da til at betegne Vægten;
men denne er Produktet af
Tyngden og Massen. Endnu
oftere bruger man det i Stedet
for specifisk Vægt; men denne
bestaar i de legemlige Deles
Sammentrængthed i Rummet.
I Modsætning til denne beteg-
nes det, som vi ellers kalder
Vægt, som den absolute Vægt.
Den specifiske Vægt findes ved
at dividere den absolute Vægt
her ved Siden af hinanden for
Legemernes Tyngde bestaar
deri, at de stræbe at falde lod-
ret mod Jorden. Faldet sker
med en jevntvoksende Hastig-
hed. Alle Legemer vilde falde
med lige Hastighed, dersom
Luftens Modstand ikke heri
gjorde en Forandring. Vi siger
derfor, at alle Legemer have
lige Tyngde; i det videnskabe-
lige Sprog bør Ordet Tyngde
aldrig tages i anden Betydning.
I Hverdagslivet bruges det nu
og da til at betegne Vægten;
men denne er lig Tyngden
gange Massen. Endnu oftere
bruger man det til at betegne
Vægtfylden, men denne bestaar
i de legemlige Deles Sammen-
trængthed i Rummet og findes
ved at dividere Vægten med
Rumfanget.
med Volumen.
Vel ved jeg,“ skriver Ørsted, „at den Klasse af Fagslærde,
som ikke har indladt sig paa folkelig Meddelelse, tillægger denne
Kunstordenes Overførelse i Modersmaalet en meget ringe Vig-
tighed; men for dem, som selv har forsøgt sig i den folkelige
Meddelelse, er Vigtigheden afgjort nok. ..
Men det er ikke alene Kunstordene, det drejer sig om, det
gælder ogsaa om, at faa Folkelighed og Anskuelighed i Ud-
trykkene, — „om jeg saa tør kalde det Indfødthe . Ja et an
være, siger han, at den, som ved Sprogkundskaber har Nøglen
5*