ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
67 De to Fremstilinger gengives Sammenligningens Skyld. Legemernes Tyngde bestaar deri, at de have en Tendens til at falde perpendiculairt ned til Jorden. Faldet sker med en ensformig accelereret Ha- stighed. Alle Legemer vilde falde med lige Hastighed, der- som Luftens Modstand ikke heri gjorde en Forandring. Vi siger derfor, at de alle have lige Tyngde; i det scientifiske Sprog bør Ordet Tyngde aldrig tages i anden Betydning. I Hverdagslivet bruges det nu og da til at betegne Vægten; men denne er Produktet af Tyngden og Massen. Endnu oftere bruger man det i Stedet for specifisk Vægt; men denne bestaar i de legemlige Deles Sammentrængthed i Rummet. I Modsætning til denne beteg- nes det, som vi ellers kalder Vægt, som den absolute Vægt. Den specifiske Vægt findes ved at dividere den absolute Vægt her ved Siden af hinanden for Legemernes Tyngde bestaar deri, at de stræbe at falde lod- ret mod Jorden. Faldet sker med en jevntvoksende Hastig- hed. Alle Legemer vilde falde med lige Hastighed, dersom Luftens Modstand ikke heri gjorde en Forandring. Vi siger derfor, at alle Legemer have lige Tyngde; i det videnskabe- lige Sprog bør Ordet Tyngde aldrig tages i anden Betydning. I Hverdagslivet bruges det nu og da til at betegne Vægten; men denne er lig Tyngden gange Massen. Endnu oftere bruger man det til at betegne Vægtfylden, men denne bestaar i de legemlige Deles Sammen- trængthed i Rummet og findes ved at dividere Vægten med Rumfanget. med Volumen. Vel ved jeg,“ skriver Ørsted, „at den Klasse af Fagslærde, som ikke har indladt sig paa folkelig Meddelelse, tillægger denne Kunstordenes Overførelse i Modersmaalet en meget ringe Vig- tighed; men for dem, som selv har forsøgt sig i den folkelige Meddelelse, er Vigtigheden afgjort nok. .. Men det er ikke alene Kunstordene, det drejer sig om, det gælder ogsaa om, at faa Folkelighed og Anskuelighed i Ud- trykkene, — „om jeg saa tør kalde det Indfødthe . Ja et an være, siger han, at den, som ved Sprogkundskaber har Nøglen 5*