Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Selskabet, lige som det holder Læserne à jour med Fysikens og
Kemiens nyeste Resultater. . ,:
Fra 1908 har Selskabet udvidet Rammen for sin Virksomhe
til at omfatte Naturlærens Dyrkelse, idet det uddeler en Ørsteds-
medaille, hvortil er knyttet en Pengesum, der mindst skal være
paa 2000 Kr., til Ydere af særlig dygtige fysiske eller kemiske
Arbejder. 1
Oprindelig var Selskabets Virksomhed meget omfattende,
idet Ørsted benyttede det som et Slags Erstatning for den poly-
tekniske Anstalt, han havde tænkt at stifte; men endelig 1827
aabnede der sig en Udsigt til en saadan. :
Et Tilfælde kom Ørsted til Hjælp. Professor i Matematik
ved Kunstkammeret, Ursin, indgav et Andragende til Kongen
om Oprettelse af en Haandværkerskole.
Kongen lod Andragendet gaa videre til Universitetet, og e
Udvalg, hvoriblandt var Ørsted og Zeise, blev nedsat for a
drøfte Planen. _
Ørsted foreslog nu at udvide Planen til at omfatte en saadan
Anstalt, som han i sin Tid havde foreslaaet, og Zeise mente, at
det var rigtigst, at Kursuset blev afsluttet med en Eksamen.
Det lykkedes Ørsted og Zeise at føre Planen igennem i den
Form, de ønskede, og den 5. November 1829 kunde den polytek-
niske Læreanstalt indvies. , , 1
Ørsted holdt Indvielsestalen: „Om den dannende Virkni g
Naturvidenskabernes Anvendelse maa udøve .
Det centrale heri er Paavisning af Naturvidenskabernes
store Betydning for Næringsbrugeren og Imødegaaelse af de In -
vendinger, man har gjort mod videnskabelige Kundskaber.
Man har indvendt, at disse gør Næringsbrugeren forskruet,
saa han forsømmer sit Arbejde og løber efter Drømmebilleder
Dertil siger Ørsted, at saadanne Mennesker ogsaa vil spi e
deres Tid selv om de ikke har faaet videnskabelig Dannelse.
De kan spilde Tiden med Perpetum mobile, eller de kan gøre
Statsforfatningen eller Religionen til Genstand for deres Virk-
somhed. Der gives altid Mennesker, „som har en naturlig
Færdighed i at uddrage noget vrangt af alt“. Saa har man ind-
vendt, at Videnskaben er alt for vanskelig at forstaa for jævne
Arbejdere.