Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

77 Hjemmet skulde være et fredhelligt Sted, som Misstemning skulde holdes borte fra, hvor der i lyse og mørke Dage skulde findes Hvile og hentes Kraft og Mod til Arbejdet. „Der er Lindring for mit Savn, Der er Lægedom mod Harme, Der er Kærlighed og Varme, Der er Fredens trygge Havn.“ Og: „Naar adspredt, træt og tom Sjælen søger Lægedom, Skuer i sit eget Indre Kilden, som kan Smerten lindre, Hjemmet er din Helligdom.“ Brød Sorgerne ind over Hjemmet, søgte Ørsted Trøsti en guddommelig styrende Magt, som ledede selv det onde til det godes Fremgang, og i hvis Haand Ulykken var et Middel til Menneskets Udvikling. .1: Paa en styrende Magt troede Ørsted, men til Kirkens reli- giøse Dogmer bandt han sig ikke. — Kristus har lært os store guddommelige Sandheder, men han har intet System lært os, skriver han i „Dansk Ugeskrift 1832. Videnskabens Opfattelse af Kristendommen maatte ikke gøres til en Trossag. Selv havde Ørsted sin personlige Opfattelse af Kristendom- men paa Grundlag af hans Naturopfattelse. Hans Forsøg paa at bringe de to i Overensstemmelse med hinanden var maaske en Urimelighed. Maaske han i en anden Tid med mere fri Anskuelser havde vist mindre Forsigtighed. Det er ikke denne Bogs Opgave at behandle Ørsteds filoso- fiske Standpunkt eller at vise, hvorledes det vilde have formet sig under andre Forhold.