Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

76 rømtheder, har uden Tvivl haft en betydelig opdragende Ind- flydelse paa den unge, kejtede, naive og forfængelige Andersen. Her mødte han Venlighed og Forstaaelse og Ørsteds Kri- tik bøjede han sig for. Ham havde han Tillid til, den herlige Ørsted med „hans Væld af Kundskab, Erfaring og Snille, hans elskelige Naivitet, noget uskyldigt, ubevidst som hos Barnet, en sjælden Natur med Guddomspræget af, hvad den var, aabenba- rede sig her“. I det foregaaende er omtalt Ørsteds Betydning for Zeises Udvikling og hans Hjælpsomhed over for Ritter. Mange andre har høstet godt af Ørsteds Villie og Evne til at hjælpe andre frem. Tjenstvillighed er et stærkt fremtrædende Træk i Ørsteds Karakter. Som Ørsted var i hans Forhold til fremmede, han kom i Berøring med og som søgte ham for at faa Raad og Hjælp, saa- ledes var han ogsaa i sit Hjem. Til Trods for, at Ørsted var meget optaget, var han dog en god Hjemmets Mand med en varm Kærlighed til Hustru og Børn. „Jeg er snart som hjemme her,“ skriver han i et Brev til sin Hustru, „men med dette begynder jeg at længes efter Hjem- met, saa at jeg vist vilde faa en stærk Hjemve, naar den Virk- somhed ophørte, hvormed jeg nu stræber at benytte hvert Øje- blik." _ „Hvor glæder jeg mig ikke til at se dig igen, kære Gitte, og alle mine kære.“ Den gøren Blæst af Smaating, som ødelægger Freden og Hyggen i mange Hjem, laa ikke for Ørsted. Hellere søgte han at hindre de smaa Uregelmæssigheder, som i Hjemmet giver Anledning til Vrede og Ophidselse. Hauch fortæller et lille Træk fra Ørsteds huslige Liv, der saa betegnende viser Ørsted som den omsorgsfulde og fornuf- tige Familiefader. En Ven kom en Dag op til Ørsted og fandt ham i Begreb med at lægge en Del Sager til Side, som ellers plejede at staa paa Bordet. Da Vennen gjorde ham opmærksom paa dette, sagde han: „Min Hustru vil sende min lille Dreng herop, derfor sætter jeg Sagerne til Side, før han kommer, fordi jeg nødig vil forbyde ham at røre dem.“