Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

87 TIL OSSIANS OVERSÆTTER*) 1849. Milde Vestenvinde føre Fjerne Toner til mit Øre. Var det Æolsharpens Klang, Hvori Vinden qvad sin Sang? Eller er det Aandestemmer, Som min indre Sands fornemmer? Minder bringe de mig hid Om en længst forsvunden Tid. O! mig Sangens Aander sige, At de fjerne, underlige Toner kom fra Fingals Søn, Som mig trylled tit i Løn. Selmas Stræng fra fjerne Strande Lød hen over mange Vande, Traf saa her paa Sjellands Vang En beslægted Stræng, som klang. Kling kun! udsend dine Toner Over Danmarks Bøgekroner! Lad os høre Bardens Røst, Med dens Veemod, Skræk og Lyst! Mal i bløde, blide Sange Møen, haabefuld og bange, Som i Hedens øde Fred Søger om sin Elskers Fjed. Men Du Sorgens Mulm udbrede, Naar hun paa den brune Hede, Finder ei sin Elsker mild, Men hans skumle Morder vild. Før os fra det tause Øde, Hvor kun Vind og Vandfald løde, *) Frederik Ludvig Mynster, Søn af Biskop Mynster, var nogle Aar Gods- forvalter paa en Gaard, senere Ejer af Emilsminde ved Slagelse, hvor han døde 1885. Han oversatte 1849 og 1850 Ossians Digte, som ogsaa er over sat af Blicher 1807—1809.