Zur Kenntnis Des Mahlgutes
Forfatter: A. H. M. Andreasen
År: 1929
Forlag: Det Hoffensbergske Etabl.
Sted: Kbhvn.
Sider: 458
UDK: DTH Diss.
Theoretische und experimentelle Untersuchungen über die Verteilung der Stoffmenge auf die verschiedenen Korngrössen in zerkleinerten Produkten.
Med En Dansk Oversigt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ANDREASEN, ZUR KENNTNIS DES MAHLGUTES
III
hurtig, og Maaleusikkerheden beløber sig i Reglen ikke til over 1 à 2 %,
hvorimod de i dette Kornstørrelsesomraade tidligere anvendte Methoder
(Udmaaling af de paagældende Korn) ofte er behæftet med en Usikker-
hed paa f. Eks. 15 %.
Dernæst er det undersøgt, hvorledes man bedst kan sikre sig en
fuldstændig Dispersion i vandige Opslemninger af de anvendte Stoffer,
idet der eventuelt som Peptisator tilsættes en passende Elektrolyt.
Paa Grundlag af Sedimentationsforsøg i Reagensglas konstateredes
det, at der ved Stofferne Kvartssand, Feldspat, Flint og Glas ingen
Elektrolyt behøvedes, hvorimod ved Stofferne Mursten og Baryt en
passende Mængde normal Kaliumcitrat og ved Jernglans en passende
Mængde Natriumarsenit var nødvendig.
Endelig lykkedes det at udarbejde en kombineret Sigte-, Slemme-
og Sedimentationsanalyse, der muliggør, at den til Sigteanalysen op-
rindelig udtagne Stofmængde kan benyttes ved de videre Undersøgelser
Den ved Sigtningen anvendte Fremgangsmaade er udarbejdet paa
Grundlag af en af Forfatteren tidligere udført Undersøgelse3), idet
der ved de finere Sigter til Bekæmpelse af den her optrædende For-
stoppelse tilsættes Sigtegodset smaa Søm. Det er senere vist, at en saadan
Tilsætning af Søm ikke er istand til at fremkalde en yderligere Finde-
ling og derved indføre Fejl paa de ved den videre Undersøgelse frem-
kommende Resultater. De benyttede Sigter var udvalgt saaledes, at
deres Maskevidder voksede fra ca: 0,08 mm efter en tilnærmet Kvotient-
række med Kvotient 1,5.
Ved Udarbejdningen af Slemmemethoden undersøgtes først de
nærmere Betingelser for en livirvelfri Strømning af Slemmevædsken.
Paa Grundlag af denne Undersøgelse har det været muligt at anvende
Serieslemning (en særlig hurtig Fremgangsmaade, mod hvilken Schöne
tidligere har advaret). Det er endvidere fremhævet, at man som Slemme-
hastighed ikke altid bør regne med Strømningshastigheden i Slemme-
tragtens cylindriske Stykke, men derimod med en efter Længden af
dette og den anvendte Vandmængde korrigeret Værdi. Det frem-
stillede Slemmeapparat bestod af tre Tragte af tilnæi melsesvis samme
Rumfang, men med Diametrene saaledes voksende, at Fraktioneringen
af det undersøgte Produkt her kunde fortsættes efter den ved Sigterne
fastlagte Tiinrække. Paa denne Maade blev det muligt at gennemføre
Slemningen ned til saa smaa Kornstørrelser, at Stokes’ Lov (for
Partiklers Faldhastighed i en Vædske) fik Gyldighed for Kornene i den
mellem de to mindste Slemmehastigheder udtagne Fraktion.
I hver af de ved Sigtning eller Slemning fremkomne Stoffraktioner