ForsideBøgerZur Kenntnis Des Mahlgutes

Zur Kenntnis Des Mahlgutes

Forfatter: A. H. M. Andreasen

År: 1929

Forlag: Det Hoffensbergske Etabl.

Sted: Kbhvn.

Sider: 458

UDK: DTH Diss.

Theoretische und experimentelle Untersuchungen über die Verteilung der Stoffmenge auf die verschiedenen Korngrössen in zerkleinerten Produkten.

Med En Dansk Oversigt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
ANDREASEN, ZUR KENNTNIS DES MAHLGUTES III hurtig, og Maaleusikkerheden beløber sig i Reglen ikke til over 1 à 2 %, hvorimod de i dette Kornstørrelsesomraade tidligere anvendte Methoder (Udmaaling af de paagældende Korn) ofte er behæftet med en Usikker- hed paa f. Eks. 15 %. Dernæst er det undersøgt, hvorledes man bedst kan sikre sig en fuldstændig Dispersion i vandige Opslemninger af de anvendte Stoffer, idet der eventuelt som Peptisator tilsættes en passende Elektrolyt. Paa Grundlag af Sedimentationsforsøg i Reagensglas konstateredes det, at der ved Stofferne Kvartssand, Feldspat, Flint og Glas ingen Elektrolyt behøvedes, hvorimod ved Stofferne Mursten og Baryt en passende Mængde normal Kaliumcitrat og ved Jernglans en passende Mængde Natriumarsenit var nødvendig. Endelig lykkedes det at udarbejde en kombineret Sigte-, Slemme- og Sedimentationsanalyse, der muliggør, at den til Sigteanalysen op- rindelig udtagne Stofmængde kan benyttes ved de videre Undersøgelser Den ved Sigtningen anvendte Fremgangsmaade er udarbejdet paa Grundlag af en af Forfatteren tidligere udført Undersøgelse3), idet der ved de finere Sigter til Bekæmpelse af den her optrædende For- stoppelse tilsættes Sigtegodset smaa Søm. Det er senere vist, at en saadan Tilsætning af Søm ikke er istand til at fremkalde en yderligere Finde- ling og derved indføre Fejl paa de ved den videre Undersøgelse frem- kommende Resultater. De benyttede Sigter var udvalgt saaledes, at deres Maskevidder voksede fra ca: 0,08 mm efter en tilnærmet Kvotient- række med Kvotient 1,5. Ved Udarbejdningen af Slemmemethoden undersøgtes først de nærmere Betingelser for en livirvelfri Strømning af Slemmevædsken. Paa Grundlag af denne Undersøgelse har det været muligt at anvende Serieslemning (en særlig hurtig Fremgangsmaade, mod hvilken Schöne tidligere har advaret). Det er endvidere fremhævet, at man som Slemme- hastighed ikke altid bør regne med Strømningshastigheden i Slemme- tragtens cylindriske Stykke, men derimod med en efter Længden af dette og den anvendte Vandmængde korrigeret Værdi. Det frem- stillede Slemmeapparat bestod af tre Tragte af tilnæi melsesvis samme Rumfang, men med Diametrene saaledes voksende, at Fraktioneringen af det undersøgte Produkt her kunde fortsættes efter den ved Sigterne fastlagte Tiinrække. Paa denne Maade blev det muligt at gennemføre Slemningen ned til saa smaa Kornstørrelser, at Stokes’ Lov (for Partiklers Faldhastighed i en Vædske) fik Gyldighed for Kornene i den mellem de to mindste Slemmehastigheder udtagne Fraktion. I hver af de ved Sigtning eller Slemning fremkomne Stoffraktioner