Chicago-Udstillingen 1893
Forundersøgelser om Danmarks Deltagelse. World's Columbian Exposition 1893

6 Efter saaledes at have gjort Rede for Resultaterne af min Rejse ftal jeg tillade mig at fremsætte nogle Bemærkninger angaaende forskellige Spsrgsmaal, som formentlig bør tages i Betragtning ved Afgørelsen åf, hvorvidt der fra dansk Side bsr deltages t Udstillingen, og Under hvilke Former en eventuel Deltagelse bor ste. Ved Fremsættelsen af disse Bemærkninger gaar jeq imidlertid ikke alene Ud fra de Undersøgelser, som jeg har foretaget paa min fornævnte Rejse; men bygger ogsaa paa de Erfaringer, som jeg hostede under et længere Ophold i de forenede Stater i 1876, det Aar da verdensudstillingen i Filadelfia afholdtes, lige som jeg indskrænker mig til at se Sagen fra et fuldstændig for- retningsmæssigt Standpunkt, idet jeg ganske lader ude af Betragtning Spsrgsmaalet om den Betydning, som det set i Almindelighed kan have, at det danske Flag vises ved denne Lejlighed, og at en dansk Afdeling ikke savnes paa Udstillingen. Forst og fremmest stal jeg da tillade mig at udtale mig om Sporgsmaalet, om danske Frembringelser kunne faa noget Marked i de forenede Stater, og tror jeg at turde udtale, at dette meget vel vil funne lade sig gøre, for saa vidt Sagen gribes an paa den rette Maade, gennemføres med fornøden Kraft, og der modes frem med de rette Genstande. Denne Opfattelse støtter jeg ikke alene paa, at de faa virkelige Forsög, der ere gjorte her- fra med Eksport til Amerika, ere faldne forholdsvis godt nd, men navnlig paa den store Forstel, der er mellem de Forhold, Under hvilke der leves og virkes herhjemme og i Ame- rika. Medens der saaledes herhjemme er en Overproduktion til Stede, saa at Priserne paa en stor Mængde Omraader ere trykkede ned til et MinimUm, er nemlig Kobeevnen i Amerika paa Grund af Landets betydelige naturlige Belstandskilder stor, og kommer dertil, at Arbejdslønnen der er betydelig højere end herhjemme, at Amerikanerne ligefrem nære en Afsky for at give sig af med al industriel Virksomhed, som ikke egner sig for Stordrift, at den rent haandvcerksmcessige Uddannelse af Arbejderne derovre endnu i mange Fag staar paa et yderst lavt Standpunkt, at de særlig uddannede Kræfter, som det gcelder om at have til Raadighed ved Fremstillingen af kunstindustrielle Frembringelser, endnu kun ere til Stede i Amerika i forholdsvis meget ringe Antal og som Folge deraf ere yderst kost- bare, at Kvinden — der herhjemme jo i mange Tilfælde med stor Dygtighed og for et Yderst ringe Vederlag yder et meget væsentligt Bidrag til Fremstillingen af Kunsthaanlwcerkets Frembringelser — ncesten i forsvindende Grad, kan jeg gerne sige, finder Anvendelse i Industriens Tjeneste t Amerika, den Uro og Higen efter noget nyt. som gør sig gældende i alle Forhold derovre, og som gør, at Arbejderen sjælden finder Ro noget Sted, men snart forsøger sig saa med det ene saa med det andet, samt at der i Amerika ogsaa i de bredere Lag er en stærkt voksende Trang til Stede til at omgive sig med kUnstindustrielle Frem- bringelser, og af Prisniveauet, der paa alle Omraader jo er langt hojere end herhjemme, vil det ses, at der her er Betingelser til Stede for en Import navnlig as saadanne Ar- tikler, som ere Produktet af Haandens og Aandens Gerning, der 6ære Præget af kunst- nerisk Uddannelse i Forbindelse med teknisk manuel Færdighed, og ved hvis Frembringelse Maskinen kun spiller den aldeles Underordnede Rolle, samt at disse Betingelser, selv om de ved Mac-Kinley Bill'en indforte hoje Toldsatser tages i Betragtning, ere bedre her end de fleste andre Steder i Verden. Paa den anden Side har Tilvirkningen af den Slags Artikler jo netop idesenere Aar taget et betydeligt Opsving her hjemme, ikke alene hvad Kvantiteten angaar, men særlig i Kvalitet, og ved det fra alle Sider anerkendte Standpunkt, som danste Pianoer, LllksUsmobler, Solvsmedearbejder og finere Metalarbejder nu i en lang Aarrcekke har fun* net hævde, ved de store Fremskridt, der saa vel i kunstnerisk som teknisk Henseende er stet paa det keramiske Omraade, ved den Udvikling navnlig i Retning af kUnstvcevede Sager, som Tekstilindvstrien i den nyere Tid har taget, ved hvilken det er af scerlig Interesse nt lcegge Mcerke til, hvorledes denne Industri i flere Retninger synes at stalle Udvikle sig til en Husindustri, der ved Hacmdvcevens Hjælp frembringer en Mængde forskelligartede Genstande, og ved de i den nyere Tid fremstaaede Fabrikationer af Gyldenlceder, Lyksnst- ningskort, fartoneret Papir m. m. er der fort Bevis for, at der herhjemme er mange af de Faktorer til Stede, som danne GrUndlaget for Produktionen af en Mængde forstellig- artede kunstindnstrielle Genstande. Og ses der saa nærmere paa Arten af KUnsthaandvcer- kets Frembringelser her hjemme, viser det sig, at den overvejende Del af, hvad der produ- ceres, netop er saadanne Sager, som i Amerika stattes hejt oa betales godt. Det er dog ikke alene Frembringelser af kunstindustriet Natur, som efter min For- mening ville kunne finde et Marked i Nordamerika, for Indførelsen as Artikler af storin- dustriel Natvr er der sikkert ogsaa Muligheder tit Stede. Kaster man saaledes Blikket paa ThingvallaliniensUdfprjelslister, vil det ses, al der paa disse findes opfort betydelige