Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
Ved en kongelig Forordning af 5te Marts 1845 bestemtes Reglerne
for Expropriation af Jord til Jernbaneanlæg, og ved en kgl. Reso-
lution af 15de s. M. fastsattes det sjællandske Jernbaneselskabs forskjel-
lige Rettigheder og Forpligtelser med Hensyn til Baneanlæget, hvor-
iblandt Ret til at expropriere, Skattefrihed for Grund, Bygninger og
Udbytte, Fritagelse for at bruge stemplet Papir og Godtgjørelse for
betalt Indførselstold af Maskiner, Vogne, Materialier osv. til Banen.
Banen skulde mod Concessionens Fortabelse være fuldført inden 1ste
Juli 1847, og inden den aabnedes for Trafik, skulde den underkastes
et teknisk Eftersyn; med Hensyn tii Driften forbeholdtes kgl. Approba-
tion paa Taxterne, i Krigstid kunde Regjeringen benytte Banen uden
Godtgjørelse, og Forholdet til Postvæsenet skulde ordnes ved senere
Bestemmelser.
Arbejdet paa Baneanlæget blev derefter paabegyndt og afsluttet,
saaledes at den 4,2 Miil (32 km.) lange bredsporede Bane kunde aåbne s
for almindelig Trafik den 27de Juni 1847, altsaa inden den
ovenangivne Tidsfrist, og i Henhold til Concessionen havde Selskabet
altsaa Eneret paa Driften indtil 26de Juni 1947. Banegaarden i Kjo-
benhavn, anlagt S. for Vesterbro, var af forskjellige Hensyn givet en
mere provisorisk Characteer, men Anlægssummen oversteg dog betyde-
ligt den beregnede paa 3,000,000 Kr., nemlig med ca. 800,000 Kr.,
hvorfor der bl. a. maatte optages et ikke ubetydeligt Prioritetslaan, som
dog senere (paa Grund af L. 27/a 58) blev afbetalt.
Ved den kgl. Resolution af 25de Mai 1844 var der vel stillet det
sjællandske Jernbaneselskab i Udsigt, at det kunde erholde Concession
paa en Fortsættelse af Kbhvn.—Roeskilde Banen, men Betingelsen her-
for — Tilvejebringelsen af den nødvendige Capital — havde Selskabet
ikke kunnet opfylde inden den fastsatte Tidsfrist (Udgangen af Aar
1845), ligesaa lidt som i de følgende Aar. Efter Krigen 1848—50 toges
der atter med Iver fat paa at realisere Planen om at fortsætte Banen
til Korsør, da det noksom havde viist sig, at den korte Banestump til
Roeskilde gav et meget uheldigt pecuniairt Resultat. Men det blev
ogsaa tydeligt, at en Fortsættelse af Baneanlægene ikke vilde være
mulige uden Statens Understøttelse, og Ministeriet forelagde derfor
Rigsdagen 1851—52 et Forslag til en Stats-Rentegaranti for Banen
Kbhvn.—Korsør. Forslaget vedtoges og udkom som Lov af 27de Fe-
bruar 1852, ifølge hvilken Selskabet, hvis det inden Udgangen af
1852 kunde paavise at have de nødvendige Midler, kunde erholde Ene-
ret til Anlæg og Drift indtil 26/e 1947 af en Bane Roes kilde —
Korsør, og at der kunde gives det Tilsagn om en 4 pCt. Rente-
garanti, saavel for Anlægskapitalen til Banen Roeskilde—Korsør
(højst 10 Mill. Kr.), som til Banen Kbhvn.—Roeskilde (3 Mill. Kr.)',