Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

87 Ved en kongelig Forordning af 5te Marts 1845 bestemtes Reglerne for Expropriation af Jord til Jernbaneanlæg, og ved en kgl. Reso- lution af 15de s. M. fastsattes det sjællandske Jernbaneselskabs forskjel- lige Rettigheder og Forpligtelser med Hensyn til Baneanlæget, hvor- iblandt Ret til at expropriere, Skattefrihed for Grund, Bygninger og Udbytte, Fritagelse for at bruge stemplet Papir og Godtgjørelse for betalt Indførselstold af Maskiner, Vogne, Materialier osv. til Banen. Banen skulde mod Concessionens Fortabelse være fuldført inden 1ste Juli 1847, og inden den aabnedes for Trafik, skulde den underkastes et teknisk Eftersyn; med Hensyn tii Driften forbeholdtes kgl. Approba- tion paa Taxterne, i Krigstid kunde Regjeringen benytte Banen uden Godtgjørelse, og Forholdet til Postvæsenet skulde ordnes ved senere Bestemmelser. Arbejdet paa Baneanlæget blev derefter paabegyndt og afsluttet, saaledes at den 4,2 Miil (32 km.) lange bredsporede Bane kunde aåbne s for almindelig Trafik den 27de Juni 1847, altsaa inden den ovenangivne Tidsfrist, og i Henhold til Concessionen havde Selskabet altsaa Eneret paa Driften indtil 26de Juni 1947. Banegaarden i Kjo- benhavn, anlagt S. for Vesterbro, var af forskjellige Hensyn givet en mere provisorisk Characteer, men Anlægssummen oversteg dog betyde- ligt den beregnede paa 3,000,000 Kr., nemlig med ca. 800,000 Kr., hvorfor der bl. a. maatte optages et ikke ubetydeligt Prioritetslaan, som dog senere (paa Grund af L. 27/a 58) blev afbetalt. Ved den kgl. Resolution af 25de Mai 1844 var der vel stillet det sjællandske Jernbaneselskab i Udsigt, at det kunde erholde Concession paa en Fortsættelse af Kbhvn.—Roeskilde Banen, men Betingelsen her- for — Tilvejebringelsen af den nødvendige Capital — havde Selskabet ikke kunnet opfylde inden den fastsatte Tidsfrist (Udgangen af Aar 1845), ligesaa lidt som i de følgende Aar. Efter Krigen 1848—50 toges der atter med Iver fat paa at realisere Planen om at fortsætte Banen til Korsør, da det noksom havde viist sig, at den korte Banestump til Roeskilde gav et meget uheldigt pecuniairt Resultat. Men det blev ogsaa tydeligt, at en Fortsættelse af Baneanlægene ikke vilde være mulige uden Statens Understøttelse, og Ministeriet forelagde derfor Rigsdagen 1851—52 et Forslag til en Stats-Rentegaranti for Banen Kbhvn.—Korsør. Forslaget vedtoges og udkom som Lov af 27de Fe- bruar 1852, ifølge hvilken Selskabet, hvis det inden Udgangen af 1852 kunde paavise at have de nødvendige Midler, kunde erholde Ene- ret til Anlæg og Drift indtil 26/e 1947 af en Bane Roes kilde — Korsør, og at der kunde gives det Tilsagn om en 4 pCt. Rente- garanti, saavel for Anlægskapitalen til Banen Roeskilde—Korsør (højst 10 Mill. Kr.), som til Banen Kbhvn.—Roeskilde (3 Mill. Kr.)',