Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

86 dog kan tænkes spærret ved Driviis, skal der endvidere paa begge Sider paa Steder, der i Reglen ere iisfrie, anlægges en Anlægsbro for Dampskibe, der altsaa i paakommende Tilfælde kunne besørge Overfarten. Anlæget er paabegyndt i 1881. Private Jernbaner. A. Det sjællandske Jernbaneselskabs Baner. (Kjøbte af Staten i 1880.) ♦ Det sjællandske Jernbaneselskab ejer alle Baner paa Sjælland med Undtagelse af den korte Gribskov-Bane og den østsjællandske Bane. Udgaaende fra Kjøbenhavn som Centrum, udbrede de sig straale- formet over Øen, og bestaa af følgende Linier: a) Vestbanen: Kjøbenhavn—Roeskilde—Korsør. b) Nordbanen: Kjøbenhavn—Hellerup—Helsingør med Sidebane til Klampenborg. c) Sydbanen: Roeskilde—Masnedsund. d) Nordvestbanen: Roeskilde—Kallundborg og e) Fredrikssundsbanen: Frederiksberg—Fredrikssund. a) Vestbanen: Kjøbenhavn—Roeskilde—Korsør. Industriforeningen i Kjøbenhavn udstedte den 16de April 1844 en Indbydelse til at tage Actier i »Det sjællandske Jernbaneselskab«, der skulde overtage Anlæget af en Jernbane Kjøbenhavn—Roeskilde, men dette dog kun som en første Afdeling, idet Banen senere skulde forgrene mod sig V., N.V. og S., sandsynHgviis til Korsør, Kallundborg og Kønnede. Den første Afdelings Capital skulde være 7500 Actier å 100 Sp. = 3,000,000 Kr., og naar x/3 af Actierne vare tegnede, skulde en Generalforsamling sammenkaldes og Selskabet constitueres. I Begyn- delsen af Mai vare allerede alle Actier tegnede, den 25de Mai gaves der efter Ansøgning Foreningen Concession paa Anlæg af Banen Kjøbenhavn—Roeskilde og paa dens Drift i 100 Aar fra dens Aabhing for Trafik at regne; en kgl. Resolution af s. D. tillod Foreningen at overdrage Concessioner! til det sjællandske Jernbaneselskab, der tillige fik Tilsagn om, naar det inden en vis Tidsfrist kunde godtgjøre at have Midlerne dertil, at faa Concession paa Forlængelse af Banen til Korsør med Sidebaner til Kallundborg og over Rønnede til Sydkysten. Den 2den Juli 1844 constitueredes Selskabet paa en Generalforsam- ling, der tillige vedtog Selskabets Statuter, der derpaa fik kongelig Stadfæstelse.