Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

91 udgaa fra den daværende Hovedstation, føres indenfor de 3 Søer til henimod Østerbro, passere den sidste Sø paa en Dæmning, og derpaa langs med og V. for Strandvejen gaa over Charlottenlund til Klampen- borg; Banen vilde blive c. 1,7 Miil (13 km.) lang og koste 2,124,000 Kr., hvoraf 1,656,000 til selve Baneanlæget, altsaa et forholdsviis kost- bart Anlæg, men som efter en Beregning dog vilde betale sig godt; gaaende ud fra det Antal Personer, der aarligt passerede Strandvejen, kunde der gjøres Regning paa en Persontrafik af 300,000 frem og til- bage med en Indtægt paa 200,000 Kr., og naar hertil kom ca. 20,000 Kr. for Gods, vilde Overskuddet, idet Udgift til Drift, Vedligeholdelse og Reservefond kun ansattes til 88,000 Kr., blive 132,000 Kr. eller ca. 6V2 pCt- Paa Grundlag heraf vedtog Selskabets Generalforsamling i Mai 1859 at indgive Ansøgning om Concession paa en Klarapenborgbane, der, som en reen Lystbane med meget variabel Trafik og altsaa meget variabel Brug for Driftsmateriel, helst burde sættes i Forbindelse med en anden større Bane (altsaa Selskabets Korsørbane). Da Regjeringen efter de mislykkede Forsøg paa at faa en Helsingørsbane, erkjendte Vanskeligheden heraf, naar Staten ikke gav nogen Understøttelse, hvad der paa det Tidspunkt, da Statsbaneanlægene i Jylland vare begyndte, var noget misligt, saa ønskede den at gaa ind paa Selskabets Forslag; Anlæget af Klampenborgbanen vilde derefter ikke koste Staten noget, men tvertimod ved sit Overskud lette Statens Risico ved Rentegarantien for Selskabets anden Bane; den nye Bane vilde derhos være til stor Gavn for Hovedstaden. Regjeringen forelagde derfor Rigsdagen 1860—61 et Forslag, ifølge hvilket der, hvis den ved Loven af 1856 og 1857 givne Bemyndigelse ikke var bleven benyttet inden 1ste April 1861, skulde kunne gives det sjællandske Selskab Concession paa en Helsingørsbane med Sidebane til Dyrehaven (Klampenborg) eller eventuelt kun paa den sidste, i hvilket Tilfælde Selskabet var pligtigt til at afstaa den paa nærmere fastsatte Betingelser, hvis Selskabet ikke inden 5 Aars Forløb kunde paavise at være i Besiddelse af Midler til at fortsætte Banen til Helsingør. For- slaget indeholdt endvidere Bestemmelser om Capitalens Tilvejebringelse og Statens Indløsningsret. I Folkethinget var man ikke tilfreds med at Anlæget skulde kunne indskrænkes til en Klarapenborgbane alene, idet man derved deels kunde være udsat for at Staten om 5 Aar maatte overtage denne Bane, deels fordi man lagde stor Vægt paa at faa hele Helsingørsbanen an- lagt; den vilde faa to betydelige Byer til Endepunkter, vilde kunne tiltrække Trafik fra Sverrig, gjennemskjære stærkt befolkede, frugtbare Egne, der besøges af mange Lystrejsende, og være til Fordeel for