Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Staten, der er en stor Skovejer i disse Egne. Anlæget vilde derfor
sikkert betale sig (der var ogsaa Stemmer for at Staten selv skulde
overtage Anlæget), og det sjællandske Selskab burde derfor helst have
Concessionen, fordi den vilde formindske Statens Risico ligeoverfor
Korsørbanen, men ogsaa fordi det allerede havde den længere Korsør-
bane, saa at Drift og Administration vilde blive billigere, Kjøreplaner
°g Taxter lettere at ordne. Endvidere tilraadedes det at optage Be-
stemmelser i Loven om at der kunde anlægges Sidebaner til Frederiks-
borg og Fredensborg, og med Ændringer i disse Retninger vedtoges
derpaa Forslaget i begge Thing.
Lov af 19de Februar 1861 bemyndigede Regjeringen til at med-
dele det sjællandske Jernbaneselskab Concession paa Anlæget og paa
Drift indtil 26/e 1947 af en Bane fra Kjøbenhavn til Helsingørs Havn
(eller til Helsingør med et Havnespor) med Sidebane til Dyrehaven,
samt med eller uden Sidebaner til Frederiksborg og Fredensborg; den
nødvendige Capital kunde rejses ved et Prioritetslaan i Korsørbanen og
den nye Bane (ved en Lov af 9de Decbr. 1861 fritoges Selskabet for
at benytte stemplet Papir til de udstedte Prioritetsobligationer), og de
Rettigheder og Forpligtelser, der ere fastsatte i Forordningen af 15/s45,
skulde ogsaa gjælde denne Bane, der skulde aabnes for almindlelig Trafik
inden 1ste Januar 1865. Naar Statens Ret til at indløse Kcorsørbanen
(27/< 81) indtraadte, skulde den ogsaa kunne indløse Nordbaneen mod at
overtage Prioritetslaanet.
Loven gav altsaa ikke noget bestemt Tilsagn om en Remtegaranti,
men indirecte var det dog Tilfældet ved den Maade, hvorpaa Capitalen
kunde tilvejebringes. Selskabets Bestyrelse lod derpaa foreta<ge Under-
søgelser i Terrainet og der fandtes derved 3 brugelige Linier. Paa den
første Strækning indtil Hellerup faldt de alle sammen med (den oven-
nævnte Klampenborg-Linie; ved Hellerup bøjede Sidebanen af til Klam-
penborg, medens Hovedbanen fortsattes over Gjentofte til Lyngby, og
herfra kunde der da vælges mellem følgende Linier:
a. Lyngby—Birkerød—Frederiksborg—Fredensborg—Helsingør;
b. Lyngby—Hørsholm—Helsingør med Sidebane Nivaa—Frederiksborg;
e. Lyngby—Hørsholm—Grønholt—Fredensborg—Helsingør med Sidebane
Grønholt—Frederiksborg.
Af disse Linier foretrak Bestyrelsen den førstnævnte. Den da-
værende Banegaard i Kjøbenhavn skulde beholdes, men Holdepladse
anlægges ved Vester-, Nørre- og Østerbro; Hovedbanens Længde vilde
blive c. 8,o Miil (60 km.), Klampenborg-Banen c. 0,8 Miil (6 km.), men
hertil kom c. 0,66 Miil (5 km.) Hestebane i Kjøbenhavn fra Østerbro
til Toldboden, til Esrom Sø og til Helsingørs Havn. Den samlede Be-
kostning vilde beløbe sig til 7,400,000 Kr.