Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

92 Staten, der er en stor Skovejer i disse Egne. Anlæget vilde derfor sikkert betale sig (der var ogsaa Stemmer for at Staten selv skulde overtage Anlæget), og det sjællandske Selskab burde derfor helst have Concessionen, fordi den vilde formindske Statens Risico ligeoverfor Korsørbanen, men ogsaa fordi det allerede havde den længere Korsør- bane, saa at Drift og Administration vilde blive billigere, Kjøreplaner °g Taxter lettere at ordne. Endvidere tilraadedes det at optage Be- stemmelser i Loven om at der kunde anlægges Sidebaner til Frederiks- borg og Fredensborg, og med Ændringer i disse Retninger vedtoges derpaa Forslaget i begge Thing. Lov af 19de Februar 1861 bemyndigede Regjeringen til at med- dele det sjællandske Jernbaneselskab Concession paa Anlæget og paa Drift indtil 26/e 1947 af en Bane fra Kjøbenhavn til Helsingørs Havn (eller til Helsingør med et Havnespor) med Sidebane til Dyrehaven, samt med eller uden Sidebaner til Frederiksborg og Fredensborg; den nødvendige Capital kunde rejses ved et Prioritetslaan i Korsørbanen og den nye Bane (ved en Lov af 9de Decbr. 1861 fritoges Selskabet for at benytte stemplet Papir til de udstedte Prioritetsobligationer), og de Rettigheder og Forpligtelser, der ere fastsatte i Forordningen af 15/s45, skulde ogsaa gjælde denne Bane, der skulde aabnes for almindlelig Trafik inden 1ste Januar 1865. Naar Statens Ret til at indløse Kcorsørbanen (27/< 81) indtraadte, skulde den ogsaa kunne indløse Nordbaneen mod at overtage Prioritetslaanet. Loven gav altsaa ikke noget bestemt Tilsagn om en Remtegaranti, men indirecte var det dog Tilfældet ved den Maade, hvorpaa Capitalen kunde tilvejebringes. Selskabets Bestyrelse lod derpaa foreta<ge Under- søgelser i Terrainet og der fandtes derved 3 brugelige Linier. Paa den første Strækning indtil Hellerup faldt de alle sammen med (den oven- nævnte Klampenborg-Linie; ved Hellerup bøjede Sidebanen af til Klam- penborg, medens Hovedbanen fortsattes over Gjentofte til Lyngby, og herfra kunde der da vælges mellem følgende Linier: a. Lyngby—Birkerød—Frederiksborg—Fredensborg—Helsingør; b. Lyngby—Hørsholm—Helsingør med Sidebane Nivaa—Frederiksborg; e. Lyngby—Hørsholm—Grønholt—Fredensborg—Helsingør med Sidebane Grønholt—Frederiksborg. Af disse Linier foretrak Bestyrelsen den førstnævnte. Den da- værende Banegaard i Kjøbenhavn skulde beholdes, men Holdepladse anlægges ved Vester-, Nørre- og Østerbro; Hovedbanens Længde vilde blive c. 8,o Miil (60 km.), Klampenborg-Banen c. 0,8 Miil (6 km.), men hertil kom c. 0,66 Miil (5 km.) Hestebane i Kjøbenhavn fra Østerbro til Toldboden, til Esrom Sø og til Helsingørs Havn. Den samlede Be- kostning vilde beløbe sig til 7,400,000 Kr.