Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

93 I Mai 1861 indsendte Bestyrelsen dette Forslag til Ministeriet og søgte samtidigt dermed om Tilladelse til at optage et Prioritetslaan paa indtil 8 Mill. Kr., nemlig deels til Anlæg af Nordbanen, deels til Ind- løsning af et. opsigeligt Prioritetslaan (paa 460,000 Kr.), der i 1857 var optaget for at dække Overskridelserne ved Vestbanens Anlæg. Den 27de Juni s. A. approberedes Planen foreløbigt, dog med den Tilføjelse, at der burde tilvejebringes en bedre Banegaard i Kjøbenhavn, og at Banen ikke maatte gjennemskjære, men føres udenom Sorgenfri Lyst- skov; endvidere gaves Bemyndigelse til at optage Laanet og Tilsagn om Concession. Detailplaner udarbejdedes derpaa, hvorved Udgiften nedsattes noget, nemlig til 7,120,000 Kr. (hvoraf 820,000 til Expropriation, 1,000,000 til Materiel), bl. a. ved en Formindskelse af Planumsbredde og Ballast- laget; for Banegaarden var der kun foreslaaet de nødvendigste For- andringer. Disse Planer indsendtes til Ministeriet, men da der fra Kjøbenhavns Commune nedlagdes en bestemt Protest mod den Deel af Planen, ifølge hvilken Banen skulde føres i Niveau over Vester- og Nørrebro, approberede Ministeriet (lo/io 61) kun den Deel, der angik Banen N. for Tuborg og forlangte nye Undersøgelser om den øvrige Deel og om Kjøbenhavns Banegaard. Paa den saaledes fastsatte Deel af Linien blev Arbejdet paabegyndt i April 1862, efter at Concessionen var meddeelt Selskabet under 9/i2 61. Spørgsmaalet om en ny Banegaard i Kjøbenhavn istedetfor den ældre, tildeels provisoriske og uheldigt beliggende, havde vel tidligere været drøftet, bl. a. i Pressen, men krævede nu en Afgjørelse og gav An- ledning til Forhandlinger gjennem et Par Aar. Forhandlingerne drejede sig om følgende Hovedpunkter, nemlig: enten at beholde den daværende Banegaard i væsentlig uforandret Form, eller beholde den, men tilføje en Filialbanegaard for Nordbanen, N. for Vesterbro, eller anlægge en ny FæUedsbanegaard, N. for Vesterbro. For de to første Alternativer kunde benyttes enten den oprindeligt foreslaaede Banelinie langs Søerne til Østerbro og videre eller Banen kunde allerede S. for Ladegaardsvejen bøje mod V. og med et Sving mod N. udenom den stærkt bebyggede Nørrebro slutte sig til den tid- ligere Linie ved Tuborg; denne Linie, hvortil Forslaget fremkom under Forhandlingerne, havde den store Fordeel at hindre Færdslen ad Hoved- adgangen til Byen saa lidt som muligt. For det tredie Alternativ var Linien om Ladegaarden nødvendig, idet den V. derfor maatte deles i 2 Linier, sluttende sig til Vestbanen udenom Frederiksberg og til Nord- banen.