Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
b Nordbanen: Kjøbenhavn—Helsingør med Sidebane til
Klampenborg.
Kort efter at Lov af 27/2 52 havde givet det sjællandske Selskab
Udsigt til at faa den korte Bane Kjøbenhavn—Roeskilde forlænget til
Korsør, blev der gjort et Forsøg paa en yderligere Forøgelse af Sel-
skabets Baner, idet der i Rigsdagssamlingen 1852—53 indbragtes et
privat Lovforslag om at give Selskabet Eneret paa en Jernbane Kjø-
benhavn—Helsingør; Forslaget vedtoges uforandret og udkom som Lov
af 20de Aug. 1853, ifølge hvilken det sjællandske Selskab kunde gives
Eneret paa Anlæg og Drift af den nævnte Bane, naar det inden Ud-
gangen af 1854 paaviste, at det havde den nødvendige Capital; Eneretten
skulde gjælde for samme Tidsrum som for Korsør—Banen (altsaa ti]
26/e 1947), og Banen kunde indløses af Staten samtidig med Korsør-
Banen mod at betale 25 Gange Nettoudbyttets Gjennemsnitsbeløb for
de sidste 5 Aar. Staten gav ingen Rentegaranti for den anvendte Ca-
pital, men Selskabet sikkredes omtrent de samme Rettigheder som fast-
satte i L. af 15/s 45. Anlæget skulde være fuldført inden Udgangen af 1856.
Selskabet kunde ikke tilvejebringe den fornødne Capital inden den
fastsatte Tid, og der blev derfor gjort et nyt Forsøg paa ad anden Vej
at faa en Helsingørsbane anlagt. I Rigsdagssamlingen 1855—56 ind-
bragtes atter et privat Lovforslag sigtende dertil; det vedtoges ogsaa
uforandret og udkom som Lov af 16de Februar 1856, ved hvilken
Regjeringen bemyndigedes til at meddele Concession efter modtaget An-
søgning (altsaa ikke udelukkendé til det sjællandske Selskab) paa An-
læg og Drift i 100 Aar af en Bane Kjøbenhavn—Helsingør med Side-
bane, og indrømmede Concessionshaverne Ret til at expropriere Grund,
Fritagelse for Brug af stemplet Papir og Skattefrihed; nogen Rente-
garanti skulde Staten derimod ikke overtage.
Ej heller denne Lov førte til noget Resultat, og i den følgenda
Rigsdagssamling 1856—57 forelagde derfor Regjeringen et Forslag om
nogle Forandringer i Loven. Med nogle Ændringer vedtoges ogsaa dette
Forslag, der udkom som Lov af 15de Februar 1857, hvori der for-
uden nogle forandrede Bestemmelser for Concessionens Varighed og
Statens Tilbagekjøbsret var tilføiet som en Rettighed for Concessions-
haveren, at faa Godtgjørelse for betalt Told af Materialier, Maskiner,
osv. til Brug ved Banen.
Ligesaa lidt som det foregaaende Aars Lov fremkaldte den nye Lov
nogen Ansøgning om Concession, men i 1859 satte det sjællandske
Jernbaneselskab sig i Bevægelse for at erhverve Concession paa en Del
af Banen, nemlig Strækningen Kjøbenhavn — Klampenborg, hvor-
til det havde ladet udarbejde Plan og Overslag. Banen skulde derefter