Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
89 15.300 L.St. = ca. 275,000 Kr. og den 27de April 185 6 aabnedes Banen for almindelig Trafik. Den nævnte Sum var dog ikke tilstrækkelig til at fuldføre de manglende Arbejder, og da Driftsmateriellet tillige maatte forøges, blev der optaget et Prioritetslaan paa 480,000 Kr. Imidlertid havde Selskabet efter indgiven Ansøgning modtaget Con- cession af 9de Mai 1855 paa Anlæg af Banen Roeskilde—Korsør og paa dens Drift indtil 26de Juni 1947. Paa en Generalforsamling vedtoges og ved en kgl. Resolution af 10de Juli approberedes Sta- tuterne for Selskabet, der dannedes af de ældre Actionairer i Kbhvn.—Roeskilde Banen og af Actionairerne i den nye Bane, og hvis Capital bestod af de oprindeligt paa 100 Sp., men nu til 28 L.St. om- skrevne 7500 Actier, samt af de nye 26,750 Actier å 20 L.St., altsaa ialt af 685,000 L.St. — c. 12,330,000 Kr. Selskabet skulde træde i Virksomhed, naar Rentegarantien begyndte, altsaa fra 27de^April 1856, dets Bestaaen var begrændset til den 26de Juni 1947. men ifølge Lov af 2% 52 var Regjeringen bemyndiget til at overtage Banen og indløse Actierne fra den 27de April 1881, eller 25 Aar efter Banens Aabning. Selskabets Forhold til Staten var bestemt ved de i 1845 og 52 ud- komne kgl. Resolutioner og Love. Efter Banens Aabning i 1856 blev dei- i Aarenes Løb foretaget flere, men mindre væsentlige Forandringer, saaledes ved Oprettelsen af nye og Udvidelse af ældre Stationer, men der er ogsaa skeet større Forandringer, hvorom der vil findes Oplysninger i de følgende Afsnit, saaledes Opførelsen af en ny Banegaard i Kjøbenhavn, N. for Vesterbro i Forbindelse med en Omlægning af Banen paa den Strækning, der ligger nærmest Kjøbenhavn, nemlig mellem Kjøbenhavn og Vigerslev (se herom »Nordbanen«), samt Anlæg af et Dobbeltspor paa Strækningen Kjøbenhavn—Roeskilde (se herom »Nordvestbanen«). Medens Driften af den første Afdeling af »Vestbanen«, Kjøben- havn—Roeskilde, kun gav et tarveligt Udbytte, saaledes at Staten paa Grund af den tilstaaede Rentegarati maatte give et aarligt Tilskud, saa forbedredes Forholdene betydeligt efter at Banens Forlængelse til Korsør var aabnet for Driften, og allerede i 1860 var Indtægterne stegne saa meget, at Selskabet kunde betale de fastsatte 4 pCt. af Actiecapi- talen og begynde paa at afbetale Statens Tilskud fra de foregaaende Aar. Fra samme Tidspunkt begyndte Selskabet derfor ogsaa at søge at udvide dets Baner, hvad der er narmere fremstillet i det Følgende.