Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
96 om en Forandring i Loven af 19/a 61, og deri bl. a. en udtrykkelig Til— kjendegivelse af Statens Rentegaranti for det optagne Laan; Bestyrelsen, dei’ nu maatte erkjende, at en Forandring var højst ønskelig, støttede dette Forslag, især naar Ministeriet vilde virke til at Selskabet kunde erhverve de ti] de nye Anlæg nødvendige Grunde paa billige Vilkaar, og paa Grundlag heraf forelagde Ministeriet Rigsdagen 1862—63 et Lovforslag, der uforandret vedtoges og udkom som Lov af 13de Marts 1863, Ifølge denne fik det sjællandske Jernbaneselskab Bemyndigelse til at anlægge en ny, for de to Baner fælleds Banegaard, og dertil for- høje det tilstaaede Prioritetslaan fra 9 til 10 Mill. Kr.; de udstedte Prioritetsobligationer kunde forsynes med Paategning om at Staten sik- krede dem en 4 °/o Rente. Fra Banegaarden kunde Vestbanen føres udenom Frederiksberg til Vigerslev ved den gamle Bane, og det saaledes ikke længere benyttede Stykke af den gamle Jernbane skulde gratis af- gives til Statens Vejvæsen. løvrigt tilstedes der Selskabet de samme Rettigheder og Forpligtels ersom fastsatte ved Loven af 19/s 61 og 9/i2 61. Arbejdet blev derefter med stor Kraft paabegyndtt saavel paa den manglende Banestrækning som paa den nye Banegaard,, og det lykkedes ogsaa at fuldende det inden den i Loven fastsatte Termiin; allerede 22de Juli 1863 aabnedes Strækningen Kjøbenhavn—Klampeniborg, 1ste Octbr. s. A. Hovedbanen indtil Lyngby, Øde Juni 1864 dem øvrige Deel af Banen til Helsingør, og 14de October s. A. toges dem nye Banegaard i Brug. Den nye Banegaard havde et Areal paa c. 20x/2 Tdr. Land (c. 11 hectar.), hvortil i de følgende Aar endnu føjedes nogle mindre Grund- stykker saaledes at det samlede Areal voxede til c. 23 Tdr. Land (c. 12,7 hect.), hvad der dog med en fremtidig Udvikling af Trafiken for Øje maatte ansees for temmelig knapt. Ved Lov af 24de Maj 1875 (om Havnebanen) fik Selskabet derfor Ret til at expropriere til en Ud- videlse af Banegaarden, som ifølge Bestyrelsens Forslag skulde skee ved Erhvervelse af en Deel Grunde S. for Vesterbro, tilhørende Kjøbenhavns Commune, men paa Grund af de høje Priser, denne forlangte for Grun- dene, blev denne Plan senere opgivet. Trafiken, der i 1874—75 var voxet saa overordentlig stærkt, aftog vel noget i de følgende Aar, men Selskabets Bestyrelse henvendte sig dog den 11/t77 til Ministeriet med en Forespørgsel om det ikke vilde være rettest at undei’kaste Spørgs- maalet om Banegaardens Udvidelse Behandling af en Commission, hvori Staten, Selskabet, Communen o. fl. skulde være repræsenteret. Den 11/ii 78 nedsatte Regjeringen en saadan Commission, men for- inden denne afgav sin Betænkning, erhvervede Selskabet paany nogle tilstødende Grunde, hvorved Banegaardsarealet voxede til c. 27 Tdr. Land (c. 14,9 hect.), hvad der dog kun kunde betragtes som en