Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
for Øjeblikket nogenlunde tilfredsstillende Størrelse, men ikke kunde
fyldestgjøre de Krav, Fremtiden vilde stille. Anlæget af Havnebaneu
kunde vel noget formindske de Fordringer, der maatte stilles til Gods-
banegaardens Størrelse, men i den ovennævnte Commissions Betænkning,
der afgaves 22/s81, udtaltes dog, at naar der blot toges Hensyn til en
sandsynlig Forøgelse af Trafiken i de nærmeste 10—15 Aar, vilde en
l dvidelse af Banegaarden for Person- men især for Gods-Trafiken være
nødvendig, og Commissionens Forslag gik derfor ud paa, deels at udvide
den nuværende Banegaard ved Erhvervelse af tilstødende Grunde, deels
at sprede Trafiken ved at skaffe den flere Berøringspunkter med Byen
ved Anlæg af nye Stationer. Commissionens Fleertal anbefalede i første
Henseende at erhverve de 4,5 Tdr. Land (2,5 hect.), hvorpaa Commu-
nens Vandfiltre ere beliggende, og endvidere af den saakaldte Lade-
gaardsmark og af tilstødende Grunde 15—16 Tdr. Land (8,3—8,8 hect.),
begge Dele indrettede for Godstrafik, eventuelt til Værksteder, samt
særligt for Persontrafiken nogle Arealer (c. 3 Tdr. Land [1,7 hect.]) 0.
for den nuværende Banegaard. Dernæst en ny Banegaardsplads for
Godstrafiken langs Kallebodstrand mellem Langebro og Kvægtorvet (c.
7 Tdr. Land [3,9 hect.]) og eventuelt et Areal derfra langs Havnebanen
til Vesterbro. Endvidere en ny Person- og Gods-Banegaard for Byens
østlige Deel mellem Citadellet og Kalkbrænderierne (c. 2P/2 Tdr. Land
[12,8 hect.]) og 3 nye Holdepladser paa forskjellige Punkter. Endelig
skulde sidstnævnte Banegaard sættes i Sporforbindelse deels med den
nuværende Havnebane deels med Nordbanen. Gjennemførelsen af dette
Forslag, ligesom Erhvervelsen af de betydelige Arealer, vilde dog kunne
skee successivt, især for de førstnævnte Arbejders Vedkommende, efter-
som Trangen til Udvidelsen viiste sig, og Bekostningen derved var
summarisk beregnet til 9,4—10,8 Mill. Kr., eventuelt med et Tillæg paa
1,6 Mill. Kr. Foruden det her fremstillede Fleertals-Forslag fremkom
i Commissionen to Mindretals, hvoraf det ene bl. a. gik ud paa en til-
deels underjordisk Forbindelse mellem den nuværende Banegaard og den
nye Øst-Banegaard ved Øresund.
DenaflagteBanestrækningKjøbenhav n—V i g e r s 1 e v skulde
efter Loven af 13/s63 afgives til Statens Vejvæsen, men da der i de
følgende Aar fandt Forhandlinger Sted om Anlæg af en Sydbane gjen-
nem Sjælland, og da dette muligen skulde skee ved andre end det
sjællandske Selskab, hvoraf atter fulgte, at Banen skulde have sin
selvstændige Banegaard i Kjøbenhavn, saa blev det ved Lov af 21/e 67
om Anlæg af denne Bane bestemt, at den aflagte Banestrækning gratis
kunde overgives Concessionshaveren for at danne Begyndelsen til Banen.
Denne Bestemmelse kom dog ikke til Anvendelse, da det sjællandske
Selskab fik Concessionen, og da Statens Veje ved en Lov af 21/e67
7