Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
99 Klampenborg med en Rentegaranti for indtil 800,000 Kr. og paa de øvrige almindelige Betingelser. Concessioner) for dette Anlæg blev udfærdiget den 19de November 1875, og Dobbeltsporet taget i Brug den 1ste April 1877. Det sjællandske Jernbaneselskabs Baner havde nu efter Nordbanens Tilkomst en samlet Længde af 23,4 Miil (176 km.), nemlig 14,7 Miil (111 km.) for Vestbanen, 8 Miil (60 km.) for Nordbanen med den 0,8 Miil (6 km.) lange Sidebane til KlampenKorg, foruden Dobbeltspor paa Banen Kjøbenhavn—Klampenborg. c. Sydbanen: Roeskilde—Masnedsund. I den Industriforeningen i Kjøbenhavn under 25de Maj 1844 med- deelte Concession paa Anlæg af Banen Kjøbenhavn—Roeskilde, var der givet den Tilsagn om at faa Concession paa Forlængelse af denne Bane, bL a. gjennem Sydsjælland til en Havn ved Sydkysten, men dette Til- sagn blev ikke benyttet. I de følgende Aar var Befolkningen i de paa- gjældende Egne virksom for at formaa Regjeringen til at fremme An- læget af en Sydbane (udgaaende fra Ringsted); i 1855 og 59 indsendtes Andragender derom til Regjeringen og i 1863 tilvejebragte en privat Comitee Plan og Overslag for Anlæget, men Hensynet til Landets Fi- nantser hindrede Regjeringen i at bringe Planen frem, der blev intet gjort, indtil der i Juni 1864 af en udenlandsk Civilingenieur Krøhnke indkom et Andragende om at erholde Concession paa Anlæg af Syd- banen. Men dette saakaldte Krøhnke’ske Project havde et langt videre gaaende Formaal, idet der skulde dannes en Transitvej fra Sverrig-Norge over Danmark til Tydskland og Continentet, og fra Sjæl- lands Sydkyst skulde Banen derfor føres paa Broer over til Falster og Lolland, her endende med en Havn ved Syltholmen, atter fortsættes med en Bane over Femern, paa en Bro over Femernsund og med en Bane gjennem Holsteen ti] Hamborg eller Lübeck. Efter at have stillet et forlangt Depositum fik Krøhnke Tilladelse til at foretage Detailunder- søgelser, og i Februar 1865 indsendte han et Detailforslag, der i den Henseende afveg fra det oprindelige, at Banen paa Sjælland, istedetfor at udgaa fra et Punkt paa Vestbanen, udgik directe fra Kjøbenhavn, hvorved Transitvejen blev kortere, og udelukkende kom i et enkelt Sel- skabs Besiddelse. Krøhnke forlangte ingen Rentegaranti eller anden Statsunderstøttelse, kun de almindelige Begunstigelser, og erklærede med Sikkerhed at kunne tilvejebringe Pengemidlerne; paa Forespørgsel nægtede han dog at opgive, hvori denne Sikkerhed bestod. Ministeriet forlangte derpaa Erklæringer om dette Project fra for- 7*