Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
denne 0 til Syltholmen med et Havneanlæg paa dette Punkt, samt af en
Sidebane fra Næstved til et Punkt paa Vestbanen. Blandt Betingelserne
var Dannelse inden 6 Maaneder af et Selskab med fornøden Capital,
hvoraf Vio indbetalt; dernæst et Depositum paa 20,000 Lstrl. indbetalt,
Fuldførelsen af selve Baneanlæget med Broer inden 4 Aar, og at den i
Danmark liggende Deel skulde danne et selvstændigt Hele med særskilt
Regnskab; iøvrigt indeholdt Loven de sædvanlige Bestemmelser om
Statens Indløsningsret, om Fritagelser fra Skat og Afgifter, om Banens
Bygning og Vedligeholdelse, osv.
Det i Loven fastsatte Depositum paa 20,000 Lstrl. var vel paa et
tidligere Stadium ifølge en kgl. Resolution (af 11/s 65) blevet indbetalt
som Sikkerhed for de fortsatte Forhandlinger, men det var indbetalt af
Trediemand, der ved Rettens Dom blev erkjendt berettiget til at faa
det udbetalt, og senere saa Krøhnke sig ikke istand til hverken at ind-
betale det forlangte Depositum, ej heller til at faa et Selskab dannet
inden Udløbet af den fastsatte Tidsfrist, hvorfor Bestemmelserne i Lov
af 9 2 66 ikke kunde komme til Anvendelse, og de mange Forhaabninger,
der knyttede sig til Udførelsen af de for vore Forhold storartede Anlæg
bleve saaledes skuffede. Men »det Krøhnke’ske Project« vedblev dog,
længe efter at dets Udførelse var strandet, at have Indflydelse paa Be-
stemmelserne om Jernbaneanlæg paa Sjælland.
Endnu .medens Forhandlingerne om dette Project stode paa, nemlig
i Rigsdagssamlingen 1865—66, indbragtes et privat Lovforslag om at
overdrage Anlæget af en Sydbane til det sjællandske Selskab, men det
forkastedes naturligviis Hgeoverfor de Fordele, som den Krøhnke’ske
Plan frembød; da denne Plan senere viiste sig umulig at realisere, ind-
ledede Ministeriet nye Forhandlinger med Selskabet, og den 15de Novbr.
1866 indgav dette et Andragende om at erholde Concession, livorpaa et
1 orslag forelagdes Rigsdagen, ifølge hvilket der kunde gives Selskabet
Eneret paa en Bane fra et Punkt paa Vestbanen gjennem Sydsjælland
til dybt Vand ved Sundene, samt Rentegaranti for en Anlægscapital
paa 8,450,000 Kr. Landsthinget vedtog Forslaget uforandret, men i
Folkethinget mindedes man endnu for meget det Krøhnke’ske Project,
og Forslaget modtog derfor betydelige Forandringer, hvortil ogsaa bidrog,
at der fra Sydsjællands forskjellige Egne indsendtes Adresser til Thinget
om Retningen for Banen. Fleertallet betragtede Banens Opgave som en
dobbelt, nemlig deels at fremme den locale Trafik fra Øst- og Syd-
sjælland til Kjøbenhavn, deels .at drage Trafiken mellem Sverrig over
Danmark, men i begge Tilfælde vilde en Bane fra et saa vestligt Punkt
som Borup eller Ringsted være uheldig, og det foretrak derfor en saa
østlig Bane som muligt, der tilmed burde føres over Øerne S. for
Sjælland; en fast Bro her vilde vel være ønskelig, men maatte fore-