Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

112 Jernbanen berørte Havnebyer, hvor Anlæg af et Havnespor i Regelen var skeet samtidigt med eller umiddelbart efter Jernbanens Anlæg. Den første Plan til en Havneforbindelse blev endogsaa først ud- arbejdet længe efter at Roeskilde-Banen var forlænget til Korsør, idet det først skeete samtidigt med at der, i Anledning af Loven af 19/s 61, blev udarbejdet en Plan for Nordbanen. Denne var oprindelig (see S. 93) bestemt til at føres fra den daværende Banegaard langs Søerne til Østerbro, og herfra paatænktes da at føre en Hestebane til Kjøbenhavns Toldbod, men efter at Retningen for Nordbanen var bleven forandret, og Banen ført mod N. forbi Ladegaarden, maatte den paatænkte Havne- forbindelse opgives, thi Anlæget af en lang selvstændig Havnebane vilde blive meget vanskeligt og kostbart og aldeles ikke betale sig; det var dertil ikke saa meget en Forbindelse med Toldboden, der var særlig ønskelig, uagtet Transport af ufortoldet Gods kunde være besværlig nok, men det var især en Forbindelse med Havnen til let Transport af de store og tunge Varer (Tømmer, Kul, Korn osv.), der vilde faa Betyd- ning. Bestyrelsen lod derfor ogsaa udarbejde et Forslag til en saadan Bane fra Banegaarden indtil Bolværkerne ved Knippelsbro, og Bekost- ningen derved ansloges til 300,000 Kr. I Loven om Anlæg af Sydbanen og Falsterbanen af 21/e 67 var ogsaa optaget en Bestemmelse om, at der kunde gives det sjællandske Selskab Eneret paa Anlæg af en Havnebane, og at den garanterede Capital derfor kunde forøges med indtil 300,000 Kr.; baade Bestyrelsen og Generalforsamlingen vare gjentagne Gange, saaledes i 1871 under Forhandlingerne om Nordvestbanen, enige om at søge Concession paa Havnebanens Anlæg, men Sagen kom dog ikke videre, og den i oven- nævnte Lov af 21/e 67 fastsatte Termin for Anlægets Fuldførelse, nemlig 1ste Januar 1873, forløb uden at nogen endelig Afgjorelse var truffen, hvortil der iøvrigt ogsaa var den meget væsentlige Grund, at en Ud- videlse af Havnen var under Arbejde og en Sløjfning af de gamle Fæst- ningsværker i det samme Tidsrum blev vedtaget, hvorved Forholdene ved Havnen og de tilstødende Gader betydelig forandredes og først ordnedes i 1872. Selskabet ønskede derfor en ny Concession, og For- handlingerne derom aabnedes; da Pladsen paa den nye Banegaard alle- rede viste sig noget indskrænket, søgte man at benytte Lejligheden ved Havnebanens Anlæg til ogsaa at faa større Banegaards-Plads, og i Overensstemmelse hermed udarbejdedes i 1873 tre forskjellige Forslag. De gik alle ud paa at indrette en Banegaard for grovere Gods (Brænde, Tørv, Muursteen, Tømmer osv.) S. for Vesterbro, og at føre et Spor herfra til Havnen, hvor det, efterhaanden som Havneanlægene fuldførtes, kunde føres længere og længere frem; men Forbindelsen med den nye Godsbanegaard kunde skee paa forskjellig Maade, nemlig enten ved et