Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

116 B. Den østsjællandske Jernbane: Kjøge—Faxe og Rødvig. Den første Deel at denne Jernbane var den saakaldte »Faxe- Jernbane«, en aldeles local Bane, anlagt for at føre Kalksteen fra de store Faxe-Kalkbrud til det nærliggende Udskibningssted. Et privat Lovforslag om at bemyndige Regjeringen til at give Concession paa Anlæg og Drift af en saadan Bane, blev indbragt i Landsthinget 1855—56, vedtaget af Rigsdagen og udkom som Lov af 17de Marts 1856; Con- cessioner! kunde derefter gives paa de sædvanlige Betingelser (Ret til at expropriere, Fritagelse for Brug af stemplet Papir osv.) men uden nogen Understøttelse af Staten. Anlæget af Banen blev dog først paabegyndt i 1863 og derpaa fuldført i Foraaret 1864; som en local Godsbane blev den anlagt smal- sporet (2' 6" dansk), med stærke Krumninger og med stærkt Fald fra Gruberne mod Stranden; hele Banens Længde er henimod 0,9 Miil (7 km.), og i Begyndelsen dreves den som Hestebane, men i August 1868 afløstes Hestekraften af Dampkraft paa Grund af den stærkt udvik- lede Trafik. I 1873 søgte Ejeren af Faxebanen om Concession paa Anlæg af en Bane, der skulde sætte Faxebanen i Forbindelse med den sjællandske Sydbane (ved Thureby-Station), og Ministeren forelagde i 1873—74 et dertil sigtende Lovforslag, der ve] blev indstillet af Folkethingets Jern- baneudvalg, men dog ikke blev ført videre i den Samling. Ansøgningen blev derefter tilbagetaget, men i 1874 en ny indgivet, der gik ud paa at anlægge en Bane fra Faxe til Kjøge med en Side- bane fra Haarlev-Station gjennem Stevns til Rødvig Havn. Ministeriet forelagde et dertil sigtende Lovforslag i 1874—75, hvori fremhævedes Fordelene ved denne Bane, især for det meget frugtbare Stevns-Herred, der hidtil havde været uden gode Forbindelser og i Almindelighed var henviist til aabne Udskibningssteder paa Kysten; uden Hjælp fra Sta- tens Side vilde Banen dog neppe kunne blive anlagt, men en Hjælp i Form af en Rentegaranti vilde ej heller medføre nogen Risico for Staten, naar det gjaldt en Bane igjennem en saa frugtbar Egn og berørende et Punkt som Faxe, der ved sine Kalkgruber vilde give Banen en stor Trafik; til større Sikkerhed for Staten burde der dog dannes et For- stærkningsfond. Forslaget fandt god Modtagelse paa Rigsdagen; Folkethinget ved- tog vel nogle Ændringer, men de vare ikke af stor Betydning, saasom om Terminerne for Concessionens Meddelelse og Anlægets Fuldførelse, om Forstærkningsfondets Størrelse osv.; der fremkom vel ogsaa et For- slag om at det sjællandske Selskab skulde give et Bidi'ag til Anlæg og Drift af Sidebaner til dets Baner (ligesom Staten gav Hjælp til Side-