Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
baner fra Statsbanerne), fordi de vilde forøge Trafiken paa Hovedbanen,
men dette Forslag vedtoges ikke, fordi Ministeren oplyste, at Selskabet
vilde bidrage til Dannelsen af Forstærkningsfondet med et Beløb af Re-
servefondet (hvis eventuelle Tab saa skulde dækkes af de aarlige Drifts-
indtægter). Med disse mindre Ændringer vedtoges Lovforslaget i begge
Thing og udkom som Lov af 4de Mai 1875.
Ifølge denne Lov skulde Regjeringen kunne give Concession inden
lste Januar 1877 paa Anlæg og Drift i 80 Aar paa en Bane fr«, Faxe
til et Punkt paa Sydbansn tæt ved Kjøgs og med en Sidsban© fra
Haarlev over St. Hedinge til Rødvig. Til Concessionen skulde knyttes
de sædvanlige Rettigheder og Betingelser (Ret til at expropriere, Told-
frihed osv.), og 25 Aar efter at Banen var aabnet for Trafik, hvad der
skulde skee inden lste Octbr. 1879, kunde Staten indløse Actierne i
Banen mod contant at betale, enten disses Middelpriis i de sidste 3
Aar, eller 20 Gange Middel-Nettoudbyttet af Banen i de 3 sidste Aar.
Staten kunde dernæst give 4 % Rentegaranti for den Sum, der medgik
tilAnlæget og til Forrentning i Byggetiden, men dog ikke forover 500,000
Kr. pr. Miil, og til Sikkerhed for Staten skulde der dannes et For-
stærkningsfond ikke mindre end 20 °/o og ikke større end 25 0 o af den
garanterede Sum efter Ministeriets nærmere Bestemmelse. Endelig fast-
satte Loven, at den tidligere Faxe-Bane kunde forbindes med den nye
Bane og inddrages under de for den gjældende Bestemmelser, samt at
det sjællandske Selskab kunde overtage Driften.
I Henhold til denne Lov blev der til den oprindelige Ansøger under
24de Mai 1875 udfærdiget en Concession, som senere overdroges til
»det østsjæ 11 ands ke Jernbaneselskab« (hvis Love appi’oberedes
under 2/io 78), men da der viste sig Vanskeligheder ved at tilvejebringe
Pengene, blev ved senere kgl. Resolutioner (af 9/io 76 og 5/io 77) de i
Concessionen fastsatte Terminer for Capitalens Tilvejebringelse og for
Anlægets Fuldførelse forlængede, den første til lste April 1878 og den
sidste til den i Loven bestemte, nemlig lste Octbr. 1879.
Ved en Lov af 16de Februar 1878 blev Terminen for Anlægets
Fuldførelse paany forlænget til lste Octbr. 1881, men denne Forlængelse
viste sig dog ikke nødvendig, idet Banen, paa hvis Anlæg Arbejderne
vare begyndte i Sommeren 1878, allerede kunde aabnes for almindelig
Trafik den lste Juli 1879. Anlægscapitalen udgjorde ialt 3,698,800 Kr.,
der tilvejebragtes ved Prioritets-Obligationer til et Beløb af 2,098,800
Kr., Actier til 1,000,000 og ugaranterede Actier til 600,000 Kr.; For-
stærkningsfondet fastsattes derefter til 20 0 o af 3,098,800 Kr. eller
619,760 Kr.
I Henhold til ovenstaaende Bestemmelse i Lov af 4de Mai 1875
blev der under 28de Mai 1880 meddeelt Ejeren af den tidligere Faxe-