Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Ordning og indstillede denne til Vedtagelse af Generalforsamlingen, saa
forkastede denne dog Forslaget. Som Følge heraf kunde Selskabet ikke
længere opsætte at begynde paa Arbejdet paa Falsterbanen, hvis den
skulde kunne fuldføres inden den lovbestemte Termin, den 1ste Januar
1873; Arbejdscontracter afsluttedes derpaa, og i Forsommeren 1871
begyndtes der paa Arbejdet.
Omtrent samtidigt dermed modtog Ministeriet en Ansøgning om
Concession paa et Anlæg, der tildeels faldt sammen med det Krøhnke’-
ske Project, at opnaa en let og bekvem Forbindelse med Tydskland, og
som bestod i en fast Bro over Guldborgsund til Lolland med en Jern-
bane her forbi Saxkjøbing, Maribo, Rødby til Syltholmen (herfra Damp-
færge til Femern og Jernbane gjennem Holsteen). Den 12te Maj 1871
gaves ogsaa denne Concession, og Ihændehaveren af denne henvendte
sig da til det sjællandske Selskab om Tilladelse til paa sin Bekostning
at foretage nogle Forandringer deels med Falsterbanen, deels med
Havnene ved Orehoved og Masnedsund for at kunne etablere en Damp-
færge-Forbindelse; en Generalforsamling i det sjællandske Selskab gav
sit Minde hertil og bemyndigede tillige Bestyrelsen til at forhandle om
Salget af Falsterbanen.
Den 8de Juli 1871 modtog Selskabet ogsaa et Tilbud om at sælge
Banen for 1,500,000 Kr. i garanterede Actier, og da Bestyrelsen ansaa
denne Sum for rimelig, fordi Anlæget sandsynligviis vilde koste 1,400,000
Kr. contant, saa billigede en Generalforsamling Salget, og paa Bestyrel-
sens Indstilling approberede Ministeriet ogsaa, at Banen solgtes, men
dog paa den Betingelse, at den forinden Overdragelsen blev fuldført af
det sjællandske Selskab; dette skeete ogsaa, og den 22de August
1872 aabnedes den 3,o Miil (23 km.) lange Falsterbane for Trafiken.
I Henhold til en Bestemmelse i Lov af 26/s 69 var det sjællandske
Selskab saaledes blevet fritaget for Falsterbanen, der ved Salget var
overgaaet til Privatbanken i Kjøbenhavn. Tanken om at skabe en Tran-
sitvej fra Sverrig til Tydskland over Danmark var dog endnu ikke op-
givet, og dermed fulgte nødvendigviis en Fortsættelse af Falsterbanen
over Lolland, hvorfor Indenrigsministeren i 1871—72 forelagde et Lov-
forslag om Anlæg af en saadan Bane, og i Motiverne til dette Forslag
fremhævedes, at udenlandske Capitalister paany havde optaget Planen
om en Jernbane over Femern og gjennem Holsteen, samt at der fra
dansk Side var gjort Skridt til et Baneanlæg gjennem Lolland; for at
støtte en slig Plan burde Staten give en Rentegaranti for Anlægssummen,
beregnet til 4,500,000 Kr., men forudsat at Anlæget gjennem Holsteen
blev realiseret, vilde den lollandske Bane sikkert betale sig saa godt,
at et Forstærkningsfond vilde være unødvendigt.