Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

123 I Folkethinget blev det især gjort gjældende, at naar der gaves Concession paa en Lollands-Bane, vilde en selvstændig Falsterbane danne et for Trafiken uheldigt Mellemled mellem den førstnævnte og de sjællandske Baner, og dette burde derfor undgaaes ved at betinge, at Falsterbanen skulde overgaa til den, der fik Concession paa Lollands- Banen. Endvidere vilde Rentegarantien give Vanskeligheder; den var efter Salget bortfalden for Falsterbanen, men skulde den nu gives for Lollandsbanen, vilde der opstaa Forhold, der vilde gjøre Regnskab og Tilsyn meget besværlige, og det burde derfor foretrækkes at udstrække Garantien til Falsterbanen. Om den garanterede Sums Størrelse var der megen Uenighed; efter Regjeringsforslaget var Anlægssummen for Lollandsbanen alene 4,500,000 Kr., medens Summen for Lollands- og Falsterbanen tilsammen i Lov af 2 Ve 67 ogsaa kun var 4,500,000 Kr. [deraf for den sidstnævnte 1,500,000 Kr.], og der fremkom derfor for- skjellige Forslag angaaende Anlægssummens Størrelse, ligesom om hvor- vidt Rentegarantien skulde udstrækkes. Der opimaedes dog Enighed herom i begge Thing, og Lov af 25de Marts 1872 udkom. Ifølge denne Lov blev Regjeringen bemyndiget til at give Eneret for 80 Aar paa Anlæg og Drift af en Jernbane fra Nykjøbing paa Falster, over Guldborgsund paa en ny Bro eller afbenyttende den exi- sterende Vejbro, forbi Maribo, Nakskov og Rødby til dybt Vand ved Syd- eller Vestkysten. Staten kunde indløse Banen efter 25 Aars For- løb mod contant Betaling af samtlige, med Regjeringens Samtykke ud- stedte Actier til en Priis, der var lig Middelprisen paa Kjøbenhavns Børs i de sidste 3 Aar. Staten kunde give en Rentegaranti, der dog først indtraadte, naar Concessionshaverne havde erhvervet Falsterbanen; der kunde gives 4 °/o Garanti for 3/4 af den virkelige Anlægssum (dog deri ikke medregnet Courstab), hvis Banerne erkjendtes for tjenlige for en gjennemgaaende Trafik og der oprettedes en Dampfærgeforbindelse Falster—Sjælland og Lolland—Femern. I modsat Tilfælde gaves kun Garanti for den halve Anlægssum, med mindre der dannedes et For- stærkningsfond paa 20 °/o af Anlægssummen, thi da kunde Garantien ogsaa udstrækkes til hele denne. Anlægscapitalen kunde dog ikke be- regnes til højere end 500,000 Kr. pr. Miil og for hele Anlæget paa Lolland ikke over 4 Mill. Kr.; for Falsterbanen, hvortil Garantien og- saa udvidedes, kunde Anlægssummen ikke beregnes til over 1,200,000 Kr. Banen skulde være aabnet for Drift inden 1ste Juli 1874. Den 29de Marts 1873 blev i Henhold til denne Lov Concession udfærdiget for Privatbanken i Kjøbenhavn paa Anlæg og Drift af de lolland-falsterske Baner (den sidste var allerede i Privatbankens Be- siddelse, medens den for de Lolland’ske Baner under 12/s 71 udfærdigede