Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
124 * i ih i Concession var frafaldet af den tidligere Indehaver, da han ikke saae sig istand til at rejse den nødvendige Capital); den existerende Bro over Guldborgsund kunde benyttes indtil en særegen Jernbanebro blev nødvendig. Der kunde gives en Rentegaranti paa 4 % af Anlægssummen, naar der dannedes et Forstærkningsfond, contant indbetalt og fore- løbigt ansat til 1,040,000 Kr, (20% af 5,200,000 Kr.), men senere nøjagtigere fastsat. I April Maaned s. A. blev Arbejdet paabegyndt efter at Forstærk- ningsfondet var dannet, og den 1ste Juli 1874 aabnedes de lollandske Baner i deres hele Længde for Trafiken; samtidigt dermed overtoges ifølge en Overeenskomst af 4de Juni 1874 Driften af den tilstødende Maribo—Bandholm Bane. Den lollandske Bane, der fra Nykjøbing p. F. gaaer til Saxkjøbing, Maribo og Nakskov og har en Sidebane Maribo— Rødby, har en Længde af ialt 8,5 Miil (64 km.), og Driften omfatter saaledes en samlet Banelængde paa 12,5 Miil (95 km.). Ifølge en Bestemmelse i Concessioner] overdrog Privatbanken denne til det Lolland-Falster’ske Jernbaneselskab, hvis Statuter den 7de Novbr. 1874 fik kongelig Approbation. Ifølge Lov af 25de Marts 1872 kunde et Jernbanespor anlægges paa den existerende Bro over Guldborgsund, der var bygget af Amtet ifølge en L. af 29/i2 62 med Tilskud fra Staten og Nykjøbing Commune, og Privatbanken ønskede at benytte denne Tilladelse, da An- læget af en ny Bro paa Grund af Prisernes Stigning vilde medføre en Overskridelse af Overslaget; Amtsraadet gik ogsaa ind paa dette Ønske, naar Broen blev tilbørligt forstærket, men kun indtil det viste sig, at der vilde dannes en større Trafik med Udlandet, enten over Lollands- banen eller over en ny Bane til Falsters Sydspids (Gjedser). Herpaa . vilde Selskabet dog ikke indlade sig, og da den ældre Bro tillige var uheldigt beliggende, da en Forstærkning af den vilde koste 160,000 Kr., en ny Pælebro derimod kun 400,000 Kr., saa stillede Ministeriet paa Rigsdagen 1873—74 et Forslag om, at den af Staten for Jernbane- anlægene garanterede Sum maatte forhøjes med 240,000 Kr. (Forskjellen mellem Udgiften til en ny og til en Forstærkning af den ældre Bro), naar Forstærkningsfondet forøgedes med 1/ö deraf eller 48,000 Kr.; Mi- nisteriet ansaa ogsaa en Pælebro for at være tilstrækkelig, da Lollands- banerne neppe nogensinde blev andet end locale Baner, medens Trafiken mod S. vilde komme til at gaa over Gjedser. Et Udvalg paa Rigsdagen fraraadede dette Forslag, men Sagen blev ikke ført videre i den Samling. Da Spørgsmaalet saaledes ikke blev afgjort, kunde hverken en ny Bro eller en Forandring af den gamle fuldføres inden den i Loven fast- 1 i