Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
126 F. Den sydfyenske Jernbane: Odense—Svendborg. Henimod Slutningen af 1865 var den fyenske Statsbane fra Nyborg til Middelfart blevet aabnet for Trafiken, og i de Egne af Fyen, der ikke berørtes af denne Hovedbane eller ikke directe drog Nytte af den, satte man sig da i Bevægolse for om muligt ved Sidebaner at komme i For- bindelse med det hele Jernbanenet. Dette gjaldt især Sydfyen, og fra et Ingenieurfirma indkom der ogsaa til Ministeriet et Andragende om at erholder Concession paa en Bane Odense—Svendborg, et Andragende, som Ministeriet dog ikke kunde gaa ind paa, saalænge Statens Finantser vare saa stærkt optagne af Baneanlægene i Jylland; først da disse vare vidt fremskredne, søgte Ministeriet ved private Kræfter, men med Sta- tens Understøttelse, at fremme Anlæg af Sidebaner til Statsbanerne, og det forelagde derfor i Rigsdagssamlingen 1872—73 et Lovforslag om Anlæg af saadanne Sidebaner, hvoriblandt ogsaa en Bane Odense— Kværndrup—Svendborg. Denne Bane vilde have et ypperligt Opland i det frugtbare Syd- fyen, maaskee ogsaa kunne gjørø Regning paa nogen Trafik fra de S. for Fyen liggende Øer, og der kunde altsaa ventes, at Banen omend ikke strax, saa dog efter nogen Tids Forløb vilde betale sig. Men An- læget vilde derimod vanskeligt kunne gjennemføres, uden at der blev givet en Statsunderstøttelse under en eller anden Form, og som det allerede er omtalt i et tidligere Hovedafsnit (S. 20), foretrak Re- gjeringen for denne og for nogle samtidigt paatænkte Baner, at foreslaa Understøttelsen givet i Form af et Tilskud pr. Miil Bane, et Tilskud, hvis Størrelse selvfølgeligt maatte være en Skjønsag og for denne Bane ansattes til 80,000 Kr. pr. Miil; efter Regjeringens Forslag skulde Til- skuddet være rentefrit, men amortiseres ved det Overskud, som Banen vilde give ud over 5 °/o Rente af den øvrige Anlægssum. Endvidere skulde Anlæget støttes ved at fritages for Expropriation af Grund, idet denne Udgift var foreslaaet afholdt ligesom ved Statsbaneanlægene, nemlig halvt af Staten, halvt af den paagjældende Egn, men den af Staten betalte Halvdeel var dog indbefattet i det ovennævnte Tilskud. I Rigsdagen var man meget tilbøjelig til at gaa ind paa Planen, ved Hjælp af Sidebaner til Statsbanerne deels at imødekomme de locale Interresser, deels at forøge Trafiken paa Statens Baner, ligesom den Form, hvorunder Statens Understøttelse kunde gives, vandt Tilslutning; men Rigsdagen vedtog dog at gaa endnu videre med Hensyn til Under- støttelsens Udstrækning end Regjeringen havde foreslaaet, og det især i følgende Retninger (see herom ogsaa S. 20): Tilskuddets Størrelse pi. Miil Bane blev vel ikke forhøjet, men derimod skulde den halve Expro- priations-Udgift (beregnet til 25,000 Kr. pr. Miil) ikke være indbefattet i Tilskuddet; dernæst skulde Tilskuddet udbetales i en kortere Periode,.