Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

128 ledes skulde have 5 °/o, og at Resten derpaa fordeeltes ligeligt; til Re- servefondet skulde aarligt henlægges 10 °/o af Nettoudbyttet og mindst 2,000 Kr. pr. Miil, indtil Fondet, der tillige forøgedes med dets Renter, havde naaet en af Ministeriet nærmere fastsat Størrelse. I Novbr. 1874 blev Arbejdet paabegyndt, og den 12te Juli 1876 aabnedes den 6,3 Miil (47 km.) lange Bane for almindelig Trafik; i Odense, hvor Banen er i Forbindelse med Statsbanen, blev opført en selvstændig Banegaard, der ved Spor er forbunden med den tæt derved liggende Banegaard for Statsbanen. C. Jernbanen Odense—Bogense. Den første Plan til en Jernbaneforbindelse mellem de to Byer, for hvilken der var stor Interesse i den paagjældende Egn, søgte at imøde- komme den østlige Deel af den store Halvø, og Banei skulde derfor danne en stor Bue mod 0., men da der ikke kunde opnaaes nogen Understøttelse fra Regjeringen til at tilvejebringe de nødvendige For- arbejder, blev Planen foreløbigt opgivet. Først i 1879 blev den paany optaget, og da Ministeriet ikke vilde ]ove nogen Statsunderstøttelse, saalænge de allerede vedtagne Bane- anlæg endnu ikke vare fuldførte, besluttede man at søge Planen (op- rindeligt Anlæg af en Damp-Sporvej) gjennemført ved private Kræfter. Uagtet det var et almindeligt Ønske at faa Banen anlagt, saa mødte der dog den Vanskelighed, at man ikke kunde blive enig om Linien; No^le ønskede Banen trukken mod 0., Andre mod V., og som en Mæg- lingslinie foresloges ogsaa en Gaffelbane med Hovedbane directe mellem Odense og Bogense og med en Sidebane mod 0. Der udstedtes derfor Indbydelse til Actietegning i de forskjellige Linier, og da der vnste sig det bedste Resultat for den østlige Linie, indsendtes et Andragende om Concession paa denne, der fra Odense skulde føres med et stort Sving 0. om Nislevgaard til Bogense, og saaledes betydelig forlænge den di- recte Vej mellem de to Endepunkter. Ministeren forelagde derpaa Rigsdagen 1880—81 et Forslag om dette Baneanlæg; til den 4,9 Miil (37 km.) lange Bane, der var beregnet til at koste 1,145,000 Kr., anlagt som en meget let, bredsporet Bane (som Banen Vemb—Lemvig), krævedes af Staten kun den sædvanlige Begunstigelse med Hensyn til Expropriation (den halve Udgift forskuds- viis betalt af Staten), Told, Stempelafgift osv.; Capitalen til Anlæget var derhos sikkret (564,000 Kr. i Actier, 600,000 Kr. i et Prioritets- laan), og da Statskassen altsaa ikke skulde give noget directe Tilskud, vedtoges Forslaget af Rigsdagen, og udkom som Lov af 18de Marts 1881.