Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

130 Actier tegnede af Private og Sognecommuner, deels ved Actier tegnede af Randers Amt og af Randers og Grenaa Communer, deels endelig ved det af Staten givne Tilskud paa 80,000 Kr. pr. Miil Bane. Efter at 10 °/o af Capitalen var indbetalt og et Beløb deponeret som Sikkerhed i Statskassen, blev Concessioner! udfærdiget den 5te Juni 1875 til Comiteen, der derpaa overdrog den til Randers — Grenaa Jernbaneselskab; ifølge Selskabets Love (der approberedes 4/s 73) og Loven af 23/ö 73 skal der af Nettoudbyttet, efter at det lovbestemte Tilskud til Reservefondet er fradraget, udbetales 5 °/o Rente først til Prioritetshaveren, derpaa til de Private og Sognecommunerne, saa til Amtet og Kjøbstadcommunerne og endelig til Staten for dens Tilskud; er der meer end 5 °/o Udbytte af hele Capitalen deles dette Overskud forholdsviis mellem de samtlige indskudte Beløb. Concessionens væsentligste Bestemmelser vare iøvrigt aldeles over- eensstemmende med dem, der ere nævnede i Concessioner! til den syd- fyenske Bane, og Anlæget skulde ogsaa være fuldført inden 3 Aar efter Concessionens Meddelelse. Arbejdet blev strax paabegyndt, i Sommeren 1874, og allerede den 26de August 1876 kunde Banen aabnes for den almindelige Trafik. Længden af Banen mellem Randers og Grenaa er 8,5 Miil (64 km.), men fra Grenaa By til Havnen er endvidere et 0,4 Miil (3 km.) langt Spor, saaledes at den hele Længde bliver 8,9 Miil (67 km.) I Randers, hvor Statsbanens Banegaard ligger i en Udkant af Byen, søgte man først at faa anlagt en Fælledsbanegaard for de to Baner i Midten af Byen, men da en saadan Plans Gjennemførelse viste sig umulig, sluttedes en Overeenskomst mellem Banerne, ved hvilken Ran- ders—Grenaa Banen fik Ret til at benytte den tidligere Banegaard mod at betale en Deel (69,000 Kr.) af den Sum (oprindeligt 229,000 Kr., senere forhøjet til 261,000 Kr.), der medgik til en nødvendig Udvidelse af Banegaarden, og mod en aarlig Grodtgjørelse for Driften paa og Ved- ligeholdelsen af Banegaarden. b. Jernbanen Aarhuus—Ryomgaard. Det Folkethings-Udvalg, der i Rigsdagen 1872—73 behandlede Lovforslaget om Anlæg af de to forannævnte Sidebaner til Statsbanerne, nemlig den sydfyenske Bane og Randers—Grenaa Banen, modtog An- dragender om at optage i Lovforslaget Anlæget af flere forskjellige Baner, deriblandt ogsaa en Bane fra Aarhuus til et Punkt paa Randers —Grenaa Banen. Men Udvalget kunde ikke anbefale Anlæget af disse Baner, især ikke af Banen fra Aarhuus, fordi den vilde blive en meget farlig Concurrent for Randers—Grenaa Banen, der allerede havde Van-