Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
131 skeligheder nok at kjæmpe med, især med Hensyn til Tilvejebringelsen af Capitalen. Men netop Frygten for at Aarhuus skulde tabe en Deel af sit na- turlige Opland, som ved det nye Baneanlæg vilde blive henviist til Randers, gjorde at der i Aarhuus og nærmeste Omegn blev arbejdet med stor Iver for at fremme Anlæget af en Bane fra Aarhuus til et Punkt paa den nye Bane; der sammentraadte et Forretningsudvalg, der lod anstille Terrainundersøgelser og udstedte en Indbydelse til Actie- tegning, hvorved ogsaa Interressen for Anlæget blev constateret, idet der tegnedes Actier for c. 1 Mill. Kr.. Der indsendtes derpaa et An- dragende om Concession til Ministeriet, der ogsaa af Hensyn til den Interresse, der saaledes viiste sig at være tilstede for denne Bane, optog Anlæget af den i et Lovforslag, der forelagdes Rigsdagen i 1874—75, og ifølge hvilket Concession kunde gives paa samme Vilkaar, som Loven af 23de Maj 1873 fastsatte. Med nogle mindre betydelige Ændringer blev Forslaget vedtaget og udkom som Lov af 4de Maj 1875, ved hvilken Regjeringen erholdt Bemyndigelse til at give Concession paa Anlæg af en Jernbane fra Aarhuus til et Punkt paa Randers—Grenaa Banen, og til Drift af denne Bane indtil 1ste Jan. 1970. Concessionen kunde kun gives indtil 1ste Jan. 1877, og Banen skulde være fuldført og i fuld Drift inden 1ste Octbr. 1879; til Banen, der skulde bygges som en bredsporet, let Locomotivbane i Forbindelse med Statsbanen, kunde der af Staten gives et Tilskud af indtil 80,000 Kr. pr. Miil, dog ikke over 360,000 Kr. eller for 41/a Miil; endvidere skulde Udgiften til Expropriationen afholdes af Staten og den paagjældende Egn, af hver med Halvdelen, dog med den Begrændsning, at hvad der saaledes er- stattedes for Expropriation ikke maatte overstige 50,000 Kr. pr. Miil Bane; for det Prioritetslaan, der muligen vilde være at optage for at tilvejebringe Capitalen, fritoges Banen for Brug af stemplet Papir. Loven indeholdt tillige en Bestemmelse om, at Banen altid skulde være forsy- net med et tilstrækkeligt og vel vedligeholdt Driftsmateriel, samt de samme Bestemmelser om Forrentning til Staten for dens Tilskud, om eventuel Overtagelse af Driften ved Staten og om Indløsningsret for Staten som Lov af 23/s 73. I Henhold til denne Lov af 4/s 75 indkom der et Andragende om Concession, der ogsaa under 12te November 1875 meddeeltes »Aar- huus— Ryomgaards Jernbaneselskab«, hvis Love approberedes 3/i2 77. Med Hensyn til Linieretningen havde der tidligere været nogen Uenighed om, hvorvidt Banen skulde udmunde i Randers—Grenaa Banen ved Ryomgaard eller ved Pindstrup, men ved den endelige Linieudstik- ning, hvorved der tillige foretoges nogle Forandringer paa Linien, valg- tes det førstnævnte Punkt; Selskabet afsluttede Contract om Arbejdet