Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
i Jan. 1876 og kort Tid derefter blev Arbejdet paabegyndt paa den 5,2
Miil (39 km.) lange Bane, der i Aarhuus har sin selvstændige Bane-
gaard, i Forbindelse med Statsbanernes Havnespor. Terminen for Fuld-
førelsen var i Concessioner! forkortet til 1ste Octbt. 1878, men allerede
den 1ste Octbr. 1877 blev Banen aabnet for almindelig Trafik.
Allerede i 1875 var der mellem de to Dele af de østjydske Baner
afsluttet en Overeenskomst om Driften (approberet af Ministeriet den
27de Novbr. 1875), ifølge hvilken de to Baner skulde drives under Eet,
og Udbyttet fordeles i Forhold til Banelængden, saaledes at Randers—
Grenaa Banen fik 63, Aarhuus—Ryomgaard Banen 37 % af Indtægten;
Vedligeholdelsen af Banen besørgedes derimod af hvert Selskab for sig.
_______________
I 1878—79 forelagde Ministeriet et Lovforslag om Kjøb af de
østjydske Baner, der paa Grund af uheldige Pengeforhold vare komne
i en mislig Stilling. En Pengebank, der havde laant Grenaa-Banen en
Deel af Anlægscapitalen, gjorde Udlæg i Banen og stillede denne til
Auction, hvorfor Selskabet henvendte sig om Hjælp til Regjeringen, der
ogsaa tilstod den et Laan, hvorved Banken foreløbigt blev tilfredsstillet;
Staten reddede derved ogsaa det Tilskud, den havde givet til Anlæget.
Ryombanen havde Vanskelighed ved at rejse den Capital, der var nød-
vendig til Anlægets Fuldførelse, idet den Anlægscapital, man oprindeligt
paaregnede at kunne faa, ikke var kommen tilstede og ikke svarede til
den virkelige Bekostning (Tab paa Præferenceactier, Tab paa de tegnede
Actier paa Grund af en forandret Linieretning, kostbarere Anlæg og
Expropriation), saaledes at ogsaa dette Selskab havde maattet laane en
betydelig Capital paa kort Opsigelse af en Bank; Staten maatte derfor
ogsaa forstrække dette Selskab med et Laan. Lovforslaget blev dog
ikke gjennemført, og det samme var Tilfældet med et privat Forslag,
indbragt i 1879—80, der kun vedtoges i Folkethinget, men ikke be-
handledes i Landsthinget, hvorfor det atter uforandret forelagdes i
1880—81 og vedtoges af Rigsdagen.
Banernes pecuniaire Stilling var da saaledes:
Randers—Grenaa B. Aarhuus—Ryom B.
Optagne Laan............... 1,530,000 Kr. 803,805 Kr.
Privates og Communers Actier . 836,320 - 1,132,800 -
Statens Tilskud............... 712,000 - 380,000 -
ialt 3,078,320 Kr. 2,316,605 Kr.
Ifølge det i 1878—79 forelagte Forslag skulde Kjøbesummen for
________________________________________________ ________________
___________