Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Grenaa-Banen (ifølge dennes Tilbud) kun udgjøre et saa stort Beløb, at
den kunde frigjøre sig for sine Gældsforpligtelser, hvorimod der for
Ryom-Banen tillige skulde betales 50 °/o pCt. af Actiebeløbet; i
1879—80 havde Folkethinget (da der ikke forelaa noget Tilbud om
Salg af Grenaa-Banen) af Billighedshensyn dog vedtaget, at ogsaa Ac-
tionairerne i Grenaa-Banen skulde have 50 % af deres Capital, og den
samme Anskuelse tiltraadte begge Thing i 1880—81. Den vedtagne
Kjøbesum bestemtes da saaledes:
De i begge Baner optagne Laan med paaløbne Renter c. 2,433,440 Kr.
50 % af Actiecapitalen i begge Baner (1,969,120 Kr.) 984,560 -
ialt 3,418,OOOKr.
Naar der til denne Sum føjes det af Staten givne Bidrag paa 1,088,000
Kr. (senere forhøjet med 4,000), ville de 14, i Miil lange Baner staa
Staten i en Priis af c. 321,169 Kr, pr. Banemiil, hvad der maatte an-
sees for forholdsviis billigt, medens de paagjældende Egne ved de Pri-
vates og Communernes Tab paa Actierne ville have givet et Tilskud af
c. 70,700 Kr. pr. Miil, hvad der omtrent stemmede med det, Staten
ved de senere Baneanlæg havde forlangt, især naar Hensyn toges til at
dette Beløb blev indbetalt paa eengang og ikke i Løbet af 15 Aar.
Medens Vilkaarene for Kjøbet ikke vare uheldige, var Banens Evne
til i den nærmeste Tid at forrente sig ikke stor (i 1878 havde de givet
0,8 % Overskud) og Forslaget ojn ved et Kjøb at redde et privat Sel-
skab ud af mislige Pengeforhold mødte derfor ikke ringe Modstand; men
det vedtoges dog, tildeels af Hensyn til Banernes Betydning for hele
Landet (Forbindelsen mellem Sjælland og Grenaa), ogsaa i militair
Henseende, tildeels fordi der var et almindeligt Ønske om, at Staten efter-
haanden erhvervede alle større Jernbanelinier. Ved Lov af 18de Febr.
1881 bemyndigedes altsaa Regjeringen til at kjøbe de østjydske Baner
for en Sum af 3,418,000 Kr. og indlemme dem i de jydsk-fyenske Stats-
baner; Staten skulde bære alle Udgifter ved Kjøbet.
Efter at Generalforsamlingen for de to Baneselskaber havde antaget
de ved Loven stillede Betingelser for Salget, overgaves Banerne til Staten,
der fra Octbr. 1881 overtog Driften.
I. Jernbanen Silkeborg—Herning.
(Kjøbt af Staten i 1879.)
Fortiden de to Baner, den sydfyenske Bane og Banen Randers—
Grenaa, hvorpaa Regjeringen ved Lov af 23de Maj 1873 var bemyn-
diget til at give Concession (see S. 129 og 131), saa indeholdt samme